Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ebbe Hertzberg: Efterskrift angaaende tvivlsomme ord i Norges gamle love
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift ang. tvivlsomme ord i Norges gamle love. 265
de egentlige kurvblomstrede, men ogsaa andre, hvis blomster
sad tæt sammen i dusker, klaser, rakler o. lign., og ordet,
der fölgelig maa betyde "den et (blomster-)bo byggende,
dannende, i et (blomster-)bo boende" - ligesom búi "den i
et M boende, et M byggende" - vidner saaledes dog om,
at man i oldtiden, omend ikke i saa streng videnskabelig
forstand, som hos Fries, har jævnfört plantedannelser af
ovennævnte art med et bu eller bo. - Anvendes nu denne
betragtning paa ordet hærbufy vil dette blive at oversætte med
"den (i) et bo af haar byggende". Benævnelsen knytter sig
her nemlig ikke til plantens lidet anseelige og kortvarige
blomst, men til det "bo", der dannes af dens paa bar mark
eller skrænt altid iöinefaldende, haarduskagtige straabundter.
Ordet fjerner sig altsaa endnu et skridt fra den betydning,
Fries har vildet indlægge i endelsen; men sproglig seet er
betegnelsesmaaden nöiagtig den samme; thi ligesom de
forannævnte planter danne et bo af de enkelte smaablomster,
saaledes er det her haarene, der klynge sig sammen i et "haarbo".
Naar endelig Frost, loven synes at ville modsætte
hær-bua mod det "grönne græs", lader ogsaa dette sig fuldt
motivere ved hensyn til plantens udseende. Selv midt paa
sommeren og til tider, da andre græsarter staa ganske grönne,
antager Nardus, som enhver med lethed kan overbevise sig
om, saare hyppigt en skidden, graagul, vissen farve, eller dens
bundter opblandes i det mindste saa stærkt med en mængde visne
straa, at de faa et fra friskt, grönt græs meget afstikkende præg.
Til slutning tilföies endnu, at Nardus stricta
overhovedet kan skjönnes fra gammel tid af at have været en ofte
iagttagen væxt, med hvilken folkefantasien særlig
beskjæftigede sig. Se herom nærmere Schubeler’s Viridarium
Norvegicum, liste bind s. 309, hvor det blandt andet oplyses, at
Nardus i Smaalenene (og formodentlig ogsaa andetsteds) var
det saa meget omtalte "vildstraa", der bragte den, som traadte
derpaa, til at fare vild.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
