Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ebbe Hertzberg: Efterskrift angaaende tvivlsomme ord i Norges gamle love
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift ang. tvivlsomme ord i Norges gamle love. 269
private undermænd gjör derfor Vigfussons opfatning
uholdbar. Meget mere maa þegn ogsaa i reksþegn have villet
udsige, at den med dette ord betegnede var þegn og ikke
þræll\ saa lidt som en trælleforholdet endnu nærstaaende
ley-singi. Frost, loven stiller ham ogsaa i rang under bonde,
men höiere end leysingia sunr. Dog udgjorde han paa den
anden side den laveste klasse blandt thegnerne, hvilket
klarligen skal udtrykkes ved hjælp af det förste led i
sammensætningen, r eks-j der saaledes > maa indeholde noget
nedsættende eller forringende, uden alligevel at ophæve selve
pegn-stillingen. F r. Brandt og jeg ere nu enige om, at en
saadan nuance opnaaes ved at formode en afledning af verbet
r eka l). Men naar förstnævnte vil forstaa dette derhen, at
reka her skal oversættes med "vrage", og reksþegn betyde
"en, der nok er thegn, men som dog de ægte, gamle ætter
maatte vrage", saa er derimod at indvende - bortseet fra
selve den tvungne begrebskonstruktion -, at om þegn
saaledes skulde opfattes som objekt for reka, maatte ordet have
lydt rek-þegn eller reka-þegn, medens genitivsformen
reksþegn vilde have været udelukket. Denne indvending, som
man i privat brev til mig fra autoritativ side ogsaa vil gjöre
gjældende mod min afledning af reka i betydningen "vagari",
rammer derimod netop ikke denne. Sammensætningen med en
definerende eller beskrivende genitiv er jo i oldnorsk en
kurant foreteelse, og særskildt haves ogsaa adskillige exempler
paa, at substantiver, dannede af verber, i genitiv forbindes
med et andet substantiv for at tillægge det sidste en
egenskab svarende til, hvad der ogsaa kunde udtrykkes ved et
participium af selve verbet. Medens de fleste hidhorende ord
imidlertid gjengive verbalhandlingen ved et femininum, f. ex.
Irennuvargr (= brennandi vargr), brigðarmaðr (= Irigftandi),
findes dog ogsaa andre, hvori verbets stamme i neutral form
*) Ogsaa det engelske wretch finder jo sit stamord i det tilsvarende
an-gelsaksiske verbum wrecan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
