Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustav Storm: Ginnungagap i Mythologien og i Geografien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ginnungagap. 341
terne af Adams Yærk er den kjobenhavnske Codex No. 2296
i gl. kgl. Samling, skrevet omkring 1200 i eller nær
Hamburg (No. 4); af dette blev der vistnok allerede i 13:de
Aarhundrede gjort en Bearbeidelse, som i 16:de Aarhundrede
benyttedes af Erp. Lindenbruch, men senere er tabt (No. 5).
Dette tabte Haandskrift havde allerede i Middelalderen faaet
tillagt nogle Scholier, som er os bevarede dels i et
Haandskrift fra c. 1434 fra Gottorp (No. 7 c; nu i Kjöbenhavn,
kgl. Bibi., gl. Saml. 718 fol.), dels i en Hamburgsk Afskrift
fra 16:de Aarhundre (No. 7 a). Den omtalte Scholie citeres
i Waitz’s Udgave efter den sidste Afskrift; jeg har
under-sögt Stedet i det Kjobenhavnske Haandskrift, som synes at
give mere ægte Læsemaader. Scholien lyder her (lige efter
det S. 340 citerede evasit): Istud eciam dixit quidam notabilis
(ikke nobilis) Carthusiensis presencium scriplam (Feil for
scriptori), et est verum. Etur (Feil for Dicitur) iste locus
in eorum ydyomate GMnmendegop. miles uero capitaneus regis
dieebatur olyden helgJiesson, nauta uero Gunnar (ikke Gunac,
som Waitz) r as w en (ikke Caswen, som Waitz).
GMnmendegop er tydeligvis skri v feil for GJiinnungegap.
Skrivemaaden gli i *GMnnungegap og i Helghe samt Vocalen
e i raswen synes at tyde paa, at Notitsen stammer fra dansk
(ikke norsk) Kilde; den "anseede Kartheuser" har altsaa
været en dansk Munk (fra Aarhus *), som da rimeligvis har
opholdt sig en Tid i Norge. Han maa have levet senest i
14:de Aarhundrede, thi senere vilde i Dansk gap være
blevet til gab; han kan heller ikke have levet för 14:de
Aarhundrede, thi "Gunnar raswen" er aabenbart identisk med en
bekjendt Bergenser Gunnarr rásveinn, som levede i forste
Trediedel af 14:de Aarhundrede. Han var Hirdmand hos
Kong Haakon Magnusson og for i kongeligt Ærinde to Gange
*) I Danmark fandtes i Middelalderen kun ét Karth euserkloster, nemlig
Aarhus; i Norge intet. 2) Munch, IST. F. Historie, Unionsperioden I 25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
