Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustav Storm: Ginnungagap i Mythologien og i Geografien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 Gustav Storm.
til Island, c. 1315 og 1319-20; han levede i Bergen endnu
1329 *) og har för sin Död af sit Gods grundlagt et Alter
i Domkirken i Bergen. Grunden til, at en Person fra 14:de
Aarhundrede er optaget i en Beretning fra Harald
Haard-raade, kan vei være at söge i hans Tilnavn rasveinn, der
vistnok ogsaa rigtigt oversættes nauta (af rå, Skibsraa); han
vilde altsaa passende kunde bruges i en Fortælling om
Farer paa Soen. Deraf tör man maaske slutte, at vi i
Scho-lien har et Brudstykke af en uhistorisk Digtning fra 14:de
Aarhundrede om et Sötog paa Harald Haardraades Tid.
Navnet "Olyden Helghesson" bliver da ikke saa paafaldende;
vistnok er olyden (= isl. uhlyðinn) ikke noget virkeligt Navn,
baaret af en historisk Person, men i en romantisk
Fortælling vilde dog et saadant Navn være brugeligt i Lighed med
saa mange andre oprindelige Tilnavne paa «i-, der
efterhaanden er blevne til Navne f. E. Úblauðr, Úfeigr, UrøJcja^
Uspakr^ Útryggr, Úsvífr, Úpyrmir o. 1.
Beretningen om Olyden Helgessön og hans Kammerat
Gunnar Raasvein har skildret en Söreise i det nordlige Ocean,
hvor man er tvungen til at vende om, fordi man ved
Verdens nordlige Ende holdt paa at styrte ned i Afgrunden, i
"Ginnungagap". Forudsætningen for dette Sagn er
aabenbart, at den beboede Jord tænkes som en flad Skive,
omgivet af Havet; naar man seiler tilstrækkelig langt mod Nord,
vil man tilslut naa til det Sted, hvor Havet ophorer og hvor
man risikerer at styrte ned i Afgrunden. Denne Afgrund
tænkte man sig i ll:te Aarhundrede (og vei ogsaa senere)
i Nord for Norge, hvilket vil sige, at man dengang ikke
kjendte Havets Udstrækning mod Nord og ikke vidste om
nordligere Lande.
Det er altsaa den samme kosmiske Opfatning, som
kjendes fra Völuspå och fra Snorra-Edda. I Völuspå V. 3-4
*) Dipl. Norv. II no. 169 og 172.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
