Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustav Storm: Ginnungagap i Mythologien og i Geografien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ginnungagap. 345
hundrede laa 4 Dagsreiser i Nord for Islands Nordostspids
Langenæs 1). Man tænkte sig derfor allerede i 13:de
Aarhundrede Bjarmeland i det nordlige Rusland strække sig
langt i Nord og derfra skyde sig mod Vest, indtil det blev
forbundet med Grönlands Ubygder (d. e. Østgrönland), som
man troede at naa allerede en Dagsreise nord for Kolbeinsey
(udenfor Eyjafjördr i det nordlige Island); mellem Grönland
og Bjarmeland havde man da "Hafsbotn" eller
"Septentriona-lis sinus", senere "Trollebotn" 2). Man sagde, at "fra
Bjarmeland gaar ubyggede Lande over Nord-ætten, indtil
Grönland begynder." Denne Forestilling holdt sig gjennem hele
Middelalderen; ved den danske Geograf Claudius Olavus og
hans efterfölgere trængte den ind i den europeiske
Kartografi og holdt sig egentlig her endnu gjennem hele 16:de
Aarhundrede, indtil Hollænderne opdagede Spitsbergen (1596)
og lærte at adskille dette fra Grönland. Dermed var det
givet, at "Hafsbotn" eller "Trollebotn" maatte fortrænge
"Ginnungagap" fra Nordishavet; hvis dette skulde geografisk
fixeres, maatte der söges en anden Plads.
Hidtil have vi fulgt en Udvikling, som naturlig gav sig
selv af Nordboernes Kjendskab til deres egne Farvand; men
denne blev ogsaa paavirket af de europeiske geografiske
Forestillinger, som stammede fra den klassiske Oldtid. Man
tænkte sig fremdeles den beboede Jord (de tre Verdensdele)
omgivet af Verdenshavet, og da Grönland ved den
supponerede Forbindelse med Bjarmeland kom til at blive et Led
af det europeisk-asiatiske Fastland, opstod hos Nordboerne
Spörgsmaalet om, hvor Verdenshavet trængte ind i
Landmassen. Nu kjendte man i Syd for Grönland Landene
Helleland, Markland og Vinland og vidste, at disse Lande strakte
sig langt mod Syd; det laa altsaa nær att spörge om noget
*) Landnama I Cap. 1. 2) Se Grönl. hist. Mind. III 212 (efter Hauksbók)
og Mon. hist. ISTorv. 76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
