- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjätte Bandet. Ny följd. Andra Bandet. 1890 /
344

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustav Storm: Ginnungagap i Mythologien og i Geografien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344 Gustav Storm.

I den senere Middelalder finner man "Ginnungagap" som
geografisk Navn flyttet mod Vest, og det forekommer mig
let at se, hvorfor denne Flytning er foregaaet og hvorfor
det netop er anbragt i Vest. I det 9:de Aarhundrede,
för-end man kjendte den skandinaviske Halvös Udstrækning mod
Nord og Øst, har man vistnok tænkt sig Jotaernes Boliger i
Nord og Øst, paa de yderste Kanter af sine egne Lande;
men efterat man omkr. 880 havde omseilet Nordkap og
Lapland og var naaet til "Bjarmerne", maatte Eventyrets
Skikkelser flytte - længer mod Nord. Der maatte altsaa opstaa
Sagn om et "Jotunheimar" i Nord for Norge, adskilt fra
dette ved et stort Håv. Denne Forestilling antydes allerede
i Adam af Bremen’s Beretning om Friserne c. 1040, som
efterat have været nær ved at falde i Nordishavets "Chaos"
landede i et Fjeldland, hvor de blev forfulgte af
overmenneskelige Cykloper (= Jotaer), og videre udviklet har vi den
samme Lære omkr. 1200 hos Saxo Grammaticus, som i Nord
for Norge og adskilt derfra ved Havet har et ukjendt Land,
ikke bebygget af Mennesker, men hvor Trolde huser
(ean-dem a septentrione regionem ignoti situs et nominis intuetur,
humani cultus expertem, sed monstrosæ novitatis populis
in-tuentem) 1). Den omtrent samtidige Historia Norvégiæ
udforer dette ved at fortælle om, at mellem Bjarmeland og
Grönland er et Land, hvor Sömænd, som fra Island skulde
seile tilbage til Norge, har landet og fundet "homines miræ
magnitudinis", eller at dette Land er fuldt af Is og sender
store Isbjerge ud i Havet til stor Fare for de Sömænd, som
fra Norge skal reise til Grönland 2). Det er rimeligt at her
mythiske Forestillinger har blandet sig med virkelige
Opdagelser i disse Farvand, f. Ex. af Spitsbergen; thi i 1194
noterer de islandske Annaler Opdagelsen af "Svalbardi", -
et Land som ifölge geografiske Optegnelser fra 13:de Aar-

*) Saxo ed. Müller p. 18. 2) Monumenta hist. Norv. p. 75 og 79.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:18:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1890/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free