Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Anmälan av Meyer: Die altgermanische Poesie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anm. av Meyer: Altgerm. Poesie. 385
Charakter zn verleihen". Til at vise bogens indhold og ordning
kan en kortfattet indholdsangivelse tjæne (jfr s. X-XVI).
Efter et indledningskapitel om formelsamlingernes historie og
den i bogen fulgte ordning gar forf. over til "den oldgerm. poesis
hovedbegreber" (de til grund liggende idéer [hvorom senere],
typiske figurer og motiver, hentede fra alle verdens-livets områder, fra
gudelivet, menneskelivet osv.); derfra (i 3. kap.) til dens
"bibegre-ber" (tal- og tidsangivelser, lyd- og tonebestemmelser, idealer); kap.
4 handler om "ord" (o: poet. benævnelser og omskrivninger, samt
epiteter), kap. 5 om "ordgrupper" (gentagelser, tvillingformer
[sådanne som f. ex. "månd og mus"], ordspil), kap. 6 om forskellige
slags verslinjer, kap. 7 om linjegrupper (stef, "tekniske"
sætnings-former, "ceremonielle" sætningsformer, stående linjeudgange), kap.
8 om sætninger af forsk, slags (lignelser og metaforer, ordsprog
og antiteser), kap. 9 om sætningsgrupper (hvorved digtenes
bygning særlig betragtes); endelig handler det 10. og sidste kap. om
"Ergebnisse", karakteristik af det poet. sprog, om "oldgermansk"
stilhistorie, metrik og litteraturhistorie. Indenfor ethvert af disse
kapp, er undersøgelserne overordenlig detaljerede, idet alle
tænkelige begrebsnuancer og underafdelinger medtages og opføres.
Det følger af sig selv, at i denne inddeling er der ofte
berøringspunkter mellem forskellige begreber; forf. er sig dette bevidst og
bemærker det udtrykkelig, ligesom han undertiden anfører det
samme exempel på forskellige steder. Overhovedet må ordningen
af det betydelige stof betegnes som klar og fornuftig; over
enkeltheder heri er der så meget mindre grund til at opholde sig.
Af, som det synes mig, vellykkede partier af bogen skal jeg
særlig fremhæve § 3 (i kap. 2) om digtningens motiver. Forf.
gar her ud fra Verden’ og viser, hvorledes den "i sit hele
omfang danner indholdet af gamle og vigtige digte" (s. 42), f. ex.
Völuspå og Wessobrunnerbönnen, medens andre kun handler om
enkelte begivenheder, som Vegtamskvadet, eller om verdens
daværende tilstand og udseende (kosmografiske digte). Hertil slutter
sig digte om verdens visdom og etiske forhold (Havamal);
gudesagaen er indbefattet i verdenssagaen, men guderne åbenbarer sig
og deres kraft overfor menneskene på forskellig måde og ved
forskellige midler (besværgelser, trolddomskunster, forvandlingsevne,
spådomsgave, eder og løfter).
Herpå omtales den måde, hvorpå mennesket fremtræder i
enhver alder i alle forhold og forbindelser, bedrifter og handlinger.
Forf. gar nærmere ind på, hvorledes "visdom og herredömme" har
været målet for alle "oldgermanernes" åndelige og legemlige
an-strængelser, hvorledes "lære og kamp" har været midler for deres
åndelige og legemlige stræben (s. 70). Ganske vist er denne tanke
ikke ny; forf. henviser selv til dr. Rosenberg i Nor db. åndsliv s.
286; ikke desto mindre må hele kap. siges at være et af de bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
