Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Anmälan av Meyer: Die altgermanische Poesie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 Finnur Jónsson.
og interessanteste ved dets konsekvent gennemførte påvisninger i
det enkelte.
Fremdeles er § 12 (i kap. 5) om "tvillingformerne", og § 26
(i kap. 8) om antiteser meget lærerige, ligesom iøvrigt alle
forfatterens systematiske sammenstillinger af exempler på de
forskelligste ting, hentede fra de 3 folks olddigtning. Hermed vil anm.
dog ikke underskrive alle forfis konklusioner og resultater, som
tiltrods for det omhyggelig samlede stof på grund af forskellige
skævheder og mangler i forfis betragtning ofte er meget urigtige.
Hertil skal jeg senere komme tilbage. Af enkeltheder, hvor forf.
har truffet det rette eller tilnærmelsesvis det rigtige, skal jeg
nævne hans advarsel (s. 535) imod på grund af indre eller ydre
ligheder mellem forskellige digte at identificere disses forfattere, og
han vender sig med fuld ret f. ex. imod prof. Hofforys antagelse af,
at et af Odinskvadene i Havamal er af samme forfatter som
Loka-senna (Eddastudien I, 67). Ligeledes har forf. påvist Rigsþula’s
systematiske indretning for det meste rigtig (s. 472-4).
Medens der således kunde være mangt og meget godt at sige
om den foreliggende bog, og jeg antager, at det anførte, skönt
noget kortfattet, tilstrækkelig viser, hvori bogens hovedstyrke
består og hvad gavn den, særlig ved sin meget righoldige
exempelsamling, kan göre, må det udtrykkelig tilföjes, at den også har
sine - desværre - meget svage sider, som gör den til en vis
grad frastødende, hvad dens fyldige indhold og forfatterens flid
næppe fortjæner.
Hvad de billedlige udtryks - kenningernes *) -
oprindelse angår, hævder forf. med stor styrke, at til grund for dem
ligger runealfabetet, eller, rettere sagt, de gamle runenavne.
Denne tanke gar som en rød tråd igennem hele bogen (s. 21, 35, 40,
51, 72, 116, 158, 188-9, 194-5, 257, 337, 494 fg.). I og for sig
havde fremstillingen gærne kunnet undvære denne tråd; den vilde
være ligeså fuldstændig og sammenhængende uden den. Det er
særlig i kap,, 2, § l at denne anskuelse om runenavnenes
betydning føres frem, og forf. udtaler (s. 21, jfr 116), at "die in der
lebenden Poesie vorkommende Anzahl von Begriffen deckt sich mit
dem Inhalt der Malrunen, d. h. derjenigen Runen, durch deren
Combination mittelst der kenningar die Versmaterie ausgedrückt
werden konnte", og forf. mener (s. 27) at f. ex. kona (i Håv. 80)
beror på runenavnet bjprk, mæJcir på hagl, viSr (i v. 81) på yr (hvis
"oprindelige betydning" s. 22 skal være "Pfeil"), sjór på l$gr osv.,
og han ytrer (s. 28): "Jede Rune aber ist vieldeutig und daher
beruht das ganze für die altgerm. Poesie so ungeheuer wichtige
Princip der Variation auf der poetischen Verwendung der Runen".
*) Om disses væsen og definition hersker der hos forf. en del uklarhed
(f. ex. s. 157-8, hvor det hedder at Brigadecommandenr er en omskrivning,
medens "Generalmajor" er en känning!), men det skal jeg ikke her komme
nærmere ind på.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
