Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Olrik: Anmälan.
hvert enkelt ord og anvender dem til at oplyse og udforme hans
opfattelse. Men der turde måske dog være anledning til at pege
på det vovelige i at ville give de langt yngre kilder sådan
betydning i alle deres enkeltheder og i at benytte lånord som
vidnesbyrd om den fremmede oprindelse for æmnet til de digte,, hvor
de forekommer1). Man kan også være for ivrig efter at påvise
den historiske sammenhæng; jeg skal oplyse det med et eksempel:
Studier s. 496 nævnes linden med sit forgyldene blad i
Svejdals-visen som svarende til Glaser med det gyldne løv; men for
middelalderens forestilling er de gyldne blade ikke noget
ejendommeligt for denne lind; lindetræer og måske flere træer tænkes med
gyldent løv:
Vei vorde dig, lind, så bold du står,
forgylden er aP din’ blad, du bær 2).
Der findes hos de allerfleste videnskabsmænd en lyst til at
drage de mest vidtrækkende slutninger af deres opdagelser; mon
det ikke burde være alle forskere en samvittighedssag at agte nöje
på, hvor deres tanke kan brydes af? Men denne lyst til at bygge
videre synes også at udmærke Bugge. Han henfører således först
sagnet om Odens hængning til kristen påvirkning, dernæst gör han
i kraft af namnet Tggdrasel denne myte til den centrale i
nordboernes forestilling om verdensasken, og så slutter han videre, at
alle andre forestillinger om himmelske træer er afledte af
Ygg-drasel og yngre end hængningsmyten. Denne sidste slutning
synes ikke ret sikker, og selv den förste hviler alene på navnet
Ygg-drasel; men hvad om den nu gængse forklaring var en
folkeetymologi eller kun var gætning! I oldkvadenes skildringer af
verdens-træet mærker man í alt fald påfaldende lidt til den antagne
centrale myte.
Om alle Bugges resultater vil nå almindelig anerkendelse, er
vei tvivlsomt; men sikkert hár hans studier med en egen kraft ført
os ind på retninger, hvor der skal arbejdes videre; og både
hovedundersøgelsen og sideforskningerne indeholder så overordenlig
meget lærerigt. Jeg kan her ikke nægte mig den glæde at
fremhæve en enkelt undersøgelse, den om grundlaget for Grimnismal.
Dette sagn og digt er ifølge Bugge fremkommet ved
sammenstøb-ning af et fællesgotisk gudesagn om Oden og Frigg med et i
Nordland velkendt æventyr om de havdrevne brødre og så den
kristne legende om Herodes død. Påvirkningen fra den kristne
legende synes mig noget tvivlsom, men sammenhængen med det
norske folfeeæventyr lader sig ikke nægte, og deres
slægtskabsforhold er efter al sandsynlighed det af B. påpegede, at æventyret er
kilden for gudesagnet. Dette forhold er da lige det modsatte af
det videnskaben siden J. Grimms dage er gået ud fra, at den nu-
*) Se signa Studier s. 315, bjannak s. 308.
2) Danm. gl. folkev. nr. 66 A 3; jf. 77 A omkvæd: I roser udlagt,
forgylden er grenen med al’ sin’ blad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
