Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Harpens Kraft. 107
Konge!" sagde Harpespilleren, ’Værre vilde det være, om du
ikke holdt dit Ord". "Tag hende da", svarede Kongen, "og
vær glad med hende".
Orfeo drog nu hjem med sin Hustru og fandt sine Mænd
troe. Han og hans Dronning blev kronede paany og levede
længe siden.
Ved Slutningen af Digtet heder det, at Harpespillere i
Bretaine (d. e. Bretagne) hörte dette Eventyr og gjorde en
Vise, lay 1), deraf, som de opkaldte efter Kong Orfeo. "God
er Visen, sod Melodien" (note, Musiken). Indledningen, som
nu ikke findes i Auchinleek-Haandskriftet men som læses i
de to andre, kalder Digtet en bretonsk Sang, men dette
udtrykkes i Vers, som i det væsentlige er identiske med
Indledningen til Marie de France’s "Lai le Freine", hvis
engelske Form er fra omtrent samme Tid som "Sir Orfeo" og
ligeledes findes i Auchinleek-Haandskriftet. Om disse
Indled-ningsvers kan det ikke med Sikkerhed siges, at de fra först
af har hort til "Sir Orfeo".
I dette engelske Digt er den alvorstunge Oldtidsmythe
om Orpheus og Eurydike omskabt til et yndigt Feeventyr.
Dödsriget er blevet til Alvekongens underjordiske Trylleland.
Digtet hensætter os fuldstændig i Middelalderens Verden.
"Sir Orfeo" udgives i Digtet selv for at være en
bretonsk Sang. Vi tör stole paa, at dette er rigtigt, fordi dort
ved ethvert af de övrige engelske Digte fra Middelalderen,
der betegnes som et bretonsk lay, efter Kittredge af indre
-1) Les musiciens bretons sont tres souvent mentionnés . . . comme
par-courant les cours d’Angleterre, puis de France; leur instrument ordiriaire était
la rote, sorte de petite harpe. Iis exécutaient des morceaux de musique
qu’ils faisaient précéder d’une explication du sujet: c’était toujours une
petite aventure romanesque; les morceaux de musique et les récits fureiit
éga-lement designes en fran9ais par le iiom de lais (lais bretons, lais de
Bretagne) . . . Bientot les sujets des plus celebres furent racontés dans de
pe-tits poémes fran9ais appelés également lais (Gaston Paris: La Littérature
francaise au moyen age2 § 55).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
