Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Bugge: Harpens Kraft.
Grunde er sandsynligt, at den engelske Bearbeider fandt
Digtet saaledes betegnet i den franske Original, som han
benyttede. Derhos bærer "Sir Orfeo" helt igjennem Præget af
at være en oprindelig celtisk Digtning, saaledes som
Kitt-redge i en interessant Afhandling om "Sir Orfeo" i The
American Journal of Philology, Vol. VII (1886), S. 176-202,
har vist. Det er netop ved Indflydelse af eeltisk Folketro
om en Feverden, og af celtiske Forestillinger og Forhold
overhoved, at den Forvandling af Ovids Gjengivelse af den
antike Mythe, som i Digtet foreligger, er bleven bevirket.
Derimod turde det være mindre sikkert, hvad Kittredge
formoder, om end muligt, at Digtet viser Paavirkning af irske
Sagn, som den bretonske Sanger da skulde have hort. Den
bretonske Sang maa siden være bleven bearbeidet i et fransk
Digt, og dette nu tabte franske Digt er den engelske
Forfatters nærmeste Kilde. Herfor taler Bynavnet Trådens,
der er en feilagtig Benyttelse af et fransk Udtryk (reis)
trådens d. e. thrakisk (Konge). De to Hovedpersoners
Titler sir og dame er franske. At det engelske Digt er en
Gjengivelse af en fransk Original, stöttes ogsaa derved, at
nordfranske Digtere fra 12:te Aarh. kjende et lai d’Orphey.
I lai de l’Espine (fra omkring 1175) synger en irsk Sanger
le lai d’Orphey til sin rote’s Toner, og i Flore et
Blanee-flor (fra omtrent samme Tid) er det af Harpespil, at le lai
d’Orphey ledsages. Den bretonske Vises Sagnform synes i
den nu tabte franske Bearbeidelse, ligesom i den bevarede
engelske, ikke at være bleven væsentlig forandret, omend
den engelske Forfatter ved enkelte Motiver synes at vise sin
Selvstændighed *).
*) F. Lindner har i Kölbings Englische Stud. V, 168-170 formodet, at
Stoffet i det engelske Digt "Sir Orfeo" skulde være öst gjennem mundtlig
Tradition af en italiensk Kilde; men denne Formodning, for hvilken der
kun er anfört lidet vægtige Grunde, maa ansees for forfeilet. Navneformen
Orfeó, der i Digtet har Tonen paa förste og sidste Stavelse, er ikke laant
fra italiensk Or/éø, men forholder sig til den engelske Form Orfew^ ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
