Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Harpens Kraft. 133
om "Bruden som drukner" være laant fra Visen om
"Kvindemorderen" (Grundtvig Nr. 183), med hvilken Visen om
"Bruden som drukner" har saamange Beröringspunkter? Skulde
Villemand, Vilemånn, Vellemand, Wallemann, Gullmund,
Guldbrand *) stilles sammen med Kvindemorder-Visens
Navneformer Halewyn, Hollemen, Rullemann (af *Herr Ullemann),
Eullball (af *Herr UlballJ, Olbert? 2).
Et andet i de norske Former af "Harpens Kraft"
sædvanligt Navn paa Bruden er Signelita, Signelin eller
Signe-Ull. I en Optegnelse fra Smaaland (Danm. gl. Folkev. II,
662 b) kaldes den Aa, hvori hun styrter, Signil-lillas å.
Disse Navneformer er i Visen vistnok mindre oprindelige end
Ingelita og Ingeli i andre telemarkske Optegnelser (den
förste Form fra Tuddal). Ligesaa heder Bruden Ingrid i en
gotlandsk Optegnelse og Ingerlille i dansk C. Det er ikke
usandsynligt, at dette Navn i Visen igjen staar i Forbindelse
med Navneformerne Annerie, Annerlai, Angnina, Agnete og
lign. i tydske Former af "Wassermanns Braut" og af
Agnete-Visen. Det samme Navn findes i Formerne Aennelein,
An-nele o. s. v. tillige i den tydske Kvindemorder-Vise, ligesom
Heltinden i nogle norske Former af "Kvindemorderen" heder
Signelill. Man maatte da tænke sig, at den tydske
Navneform *Aennerle i Nordisk var bleven til Ingerlille. Dog
har Navnene Signelille og Ingerlille en saa vid Udbredelse i
den nordiske Balladedigtning, at den her fremsatte
Formodning kun er lidet sikker 3).
*) Paa det gamle Ord gillcmand, gilmaðr, d. e. Elsker, tör jeg ikke
tænke, da jeg ikke kan paavise dette i det nordiske Balladesprog.
2) Den Omstændighed, at de tydske Former af "Wassermanns Braut"
ikke har noget tilsvarende Navn, taler ikke afgjörende herimod. Ogsaa
Brudgommens Spörgsmaal om, hvorfor Bruden græder, i "Harpens Kraft"
gjenfindes i tydske Versioner af "Kvindemorderen", men ikke i Optegnelserne
af "Wassermanns Braut".
3) Prof. Moltke Moe gjör opmærksom paa, at "Jomfruens Harpeslæt"
(DgF. Nr. 265) har Navnet Inga lilla (svensk D) eller Signelille (dansk B),
og formoder, at den har optaget dette Navn fra en Form af Agnete-Visen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
