Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Harpens Kraft. 137
snubler paa Broen, er overfort til "Harpens Kraft" fra
"Bruden som drukner". Den findes i den smaalandske
Optegnelse af den sidstnævnte Yise. I Yisen "Hr. Bösmer i
Elvehjem" (Grundtvig Nr. 45) snubler ligeledes Ridderens Hest
paa Broen, saa at han styrter i striden Ström. Et Spor af,
at dette Træk ogsaa udenfor Norden har forekommet i en
Vise om Möen, som styrter i Strömmen, tör findes i det
foran S. 128 Ánmærkn. anförte Træk af en bretonsk
Kvindemorder-Vise.
Modsætningen mellem det Træk, at Broen ifo]ge den
islandske Vise brister, og det sædvanligere Træk, at Brudens
Hest snubler, synes lettest at kunne forklares deraf, at
Visen om "Harpens Kraft" under sit Liv i Traditionen er
bleven paavirket ogsaa af en anden Form af Visen om
"Bruden som drukner" end den, der fra först af havde dannet
dens Grundlag.
VII.
Den sandsynlig omkring Aar 1400 digtede nordiske
Ballade om "Harpens Kraft" giver os et ikke uvigtigt
Bidrag til Digtæmnernes og Kulturelementernes
Vandringshi-storie. Det mythiske hellenske Oldsagn om Orpheus og
Eurydike l), som gav Udtryk for Forestillingen om Tonernes
alt-betvingende Vælde, blev optaget i Oldtidens latinske Litteratur
og besunget af de navnkundigste romerske Digtere. Den
latinske Litteratur bar dette Sagn over til Folkene i Vesteuropa,
og i disses Skrifter fra Middelalderen er det ofte omtalt,
oversat eller mere selvstændig behandlet. Oldsagnet blev,
som det synes, af en bretonsk Digter under Indflydelse af
celtisk Folketro fuldstændig omskabt til et romantisk
Sangdigt, hvori den elskede Kvinde föres bort til Fekongens
Tryl-leland og derfra igjen ved Harpespil vindes tilbage. Dette
*) Dette er ogsaa blevet kjendt i Indien og der omdigtet; se bl. a.
Weber Ind. Stud. I, 418.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
