Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 F. Jonsson: Nekrolog.
gotir osv., hvor han blot ved en ny interpunktion, ved at henføre
et ord til en anden sætning, end man för havde gjort, samt ende*
lig ved at bestemme sætningernes rigtige rækkefølge gör hele
sammenhængen ikke alene så naturlig og rigtig, men også så poetisk
.smuk.
Det var nemlig det nye ved K. Gislasons behandling af de
gamle vers, at han, foruden at gå til håndskrifterne selv, tog den
æstetiske side af deres fortolkning så skarpt i betragtning og
netop derved lod skjaldenes hidtil så ofte miskendte virkelige poesi
(i kenninger og sammenhæng) komme til dens fulde ret. Svb.
Egilsson havde ikke haft synderlig lejlighed til at fremhæve denne
side af sagen, skönt den ikke var skjult for ham. K. Gislasons
uvisnelige fortjæneste er det, specielt at have fremhævet dette
og utrættelig at have indpræget det. Mer end nogen anden har
han herved bidraget til, at de uforstandige råb om skjaldepoesiens
kunstlethed, forskruethed og lign. endelig er forstummede og at
den nu værdsættes ganske anderledes rigtig og retfærdig, end så
ofte för.
K. Gislasons metode var, som altid, lige grundig. Han
begyndte med at anføre det vers eller den versdel, der skulde
forklares, efter håndskrifterne; dernæst plejede han at anføre alle
tidligere oversættelser - hvilket ofte var aldeles overflødigt - for
bagefter at fremføre sin omhyggelige og slående kritik af bægge
dele. Hans skrivemåde var ofte præget af et ejendommeligt lune,
som bevirkede, at læsningen tiltrak og ikke kedede.
Nogle af sine ved ihærdigt studium vundne erfaringer
nedlagde K. Gislason i sin lige så kortfattede som præcise afhandling:
Nogle Bemærkninger om Skjaldedigtenes Beskaffenhed i
formel Henseende (Vidsk. selsk. skr. 5, række, hist. og filos.
afd. 4 bd. VII; 1872). Denne afhandlings rette plads er ved siden
af Hrafnkelss. fra 1839 og hans Prumpartar. Enhver> der fra først
af grundig vil sætfce sig ind i skjaldepoesiens ydre, om man så må
sige, må studere den. Forf. behandler blandt andet det, som særlig
udmærker oldpoesien i modsætning til prosaen, navnlig ordstammer,
der udelukkende er poetiske, substituering af navne, kenninger
(hvis væsen ganske fortræffelig forklares ved hjælp af ét exempel),
frihed i ordstilling, særegne böjningsformer, sætningsforbindelser
m. m.
Det er ganske vist så, at det nærmest er den formelle side
af poesien, forf. har villet betragte, men grænsen mellem denne
og indholdet er ofte svævende, og hvor f. ex. sætningsforbindelsen
omtales, dér er man i virkeligheden inde på selve indholdets
område, "det mere materielle". Afhandlingens formål er at fjærne
mange gamle misforståelser, som bevirkede, at den gamle poesi
netop i formel henseende, og dette i K. Gislasons vidtstrakte
betydning af ordet, ikke opfattedes på den rigtige måde, hvilket
atter havde skæbnesvangre følger for forståelsen af det virkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
