Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jónsson: Nekrolog. 299
indhold. Og vi ser da atter her, hvor sikkert Öje han havde for,
hvad der først burde göres.
K, Gislasons øvrige afhandlinger behandler kun enkelte ord,
enkelte digte og vers, eller enkelte mere formelle spörsmål.
Mær-keligst af disse er afhandlingen: Om helrim i første og tredje
linie af regelmæssigt ’dróttkvætt’ og ’hrynhenda’
(Universitetsprogram 1877) og 2. bind af Njála.
For at bevise, at det ikke var nødvendigt, at de ulige linjer
i de nævnte versemål altid havde og skulde have halvrim,
gennemgår K. Gislason et par tilfældig valgte skjaldes digte, undersøger
dem på det nöjagtigste og fører det uomstødelige bevis for
rigtigheden af sin opfattelse. Denne afhandling ér særdeles
betydningsfuld ikke alene for det behandlede æmnes skyld, men også ved
sine forskellige excurser.
I Njála forekommer enkelte verslinjer med navnet Njatt. Læses
dette som enstavelsesord, får disse linjer kun 5 stavelser. Da
5-stavelseslinjer imidlertid ikke er almindelige, var muligheden af,
at der burde læses Niall ikke udelukket. Det hele berode på, om
5-stavelseslinjer i det hele kunde konstateres eller ikke. For at
afgöre spörsmålet foretager nu K. Gislason en vidtløftig
undersøgelse af hele skjaldepoesien, og resultatet svarer til grundigheden af
denne. Ti resultatet var naturligvis mere end dette ene: Niall;
spörsmålet om 5-stavelseslinjer og dermed et vigtig sproghistorisk
fænomen blev engang for alle klaret. Afhandlingen indeholder
desuden en masse enkeltundersøgelser og glimrende rettelser af et
utal af vers. Når Snorri, tiltrods for dette forhold, i sit Háttatal
konstaterer linjer på 5 stavelser, beror dette på Snorris og hans
samtids mangelfulde forståelse af de sproghistoriske grunde, der
bevirkede, at hvad der tidligere blev udtalt i to stavelser, af ham
udtaltes som én.
Denne afhandling er en uudtommelig kilde for
skjaldekvads-granskeren, både hvad texten af enkelte vers og specielle
formspörsmål angår. Den har kun én fejl - ligesom iøvrigt flere at
de længere afhandlinger -: at den i sin helhed ikke er ganske
let at overskue, og man savner hårdt et register til den.
Af mindre afhandlinger kan endnu nævnes:
Btparbemærk-ninger til et vers af Arnórr osv. 1879, Bemærkninger til
nogle steder i Skáldskaparmál 1879, Ynglingatal m. m.
1881 - alle i Aarbøger f. nord. Oldkh.
De sproglige afhandlinger behandler dels grammatiske, dels
lexikalske spörsmål. Til de første hører: Om de
reduplice-rede Datider i Oldislandsk i Annaler 1860, Mandsnavnet
O’láfr sst., la eller Ja sst. 1863, De oldnord. Navneords
Böjning i Tidskr. f. Philol. og Pædag. VI, 1865, Om Navnet
YmiriVidsk. Selsk. Skr. 5. række, hist. og filos. afd. 4. bd. XI,
1874, Böjningen afførste persons pluralpossessiv i
oldnordisk-islandsk i Aarbøger 1889, foruden hans för-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
