- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjunde Bandet. Ny följd. Tredje Bandet. 1891 /
310

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310 F. Jónsson: Ulige linjer i drotkvædede skjaldekvad.

til tiden c. 996-1020 39, til c. 1030-50 9; et par er
usikre.

Det her angivne forhold viser, at, har rimløse linjer
overhovedet existeret, forekommer de hyppigst i den ældste
tid (skjaldekvadsperiode), men aftager meget stærkt ved og
efter år 1000. Hermed vilde en ganske naturlig udvikling
til djen större regelmæssighed og systematiske fasthed i
formel henseende, som skjaldepoesien fik, særlig på Island, være
betegnet.

Men, må man Spörge, er der overhovedet nogen grund
til at antage, at der gives rimløse verslinjer, og bör sådanne,
hvor de forekommer i håndskrifterne, ikke rettest anses som
beroende på forvanskninger, der bör søges fjærnede?

Såvidt jeg ved, har alle, der i de senere tider er komne
ind på dette spörsmål, antaget, at sådanne rimløse linjer er
forvanskede. I så henseende kan jeg henvise til forskellige
udtalelser af prof. K. Gislason f. ex. i Njála II 312 ("hvis
[en lausavísa af Jmrídr Óláfsdóttir] første linie i övrigt sikkert
er forvansket"), 351 (". . . må læses . . hvar san, altså med
rim" om en verslinje af Gísli Súrsson), særlig 443-4 ("der
mangler linierim og altså må være forvansket" om en linje
af Grettir), jfr 170. 179. 216 not. Angående de talrige
exempler på sådanne linjer hos þjóðólfr fra Hvin udtaler
den samme lærde, at "den senere normale anvendelse af
li-nierim er aldeles fremherskende, og oprindelig måske har
været fuldstændig gennemfort" (Njála II 356). I forbindelse
hermed er han dog tilböjelig til at antage, at der "i Harald
hårfagres tid" har en "lös anvendelse af linierimet i
lausa-visur og andre lettere digte af ’drottkvætt7 metrum" kunnet
finde sted (Hj. II 636).

I betragtning af de i forhold til de betydelige levninger
af skjaldepoesien temmelig få linjer af den her behandlede
uregelmæssige beskaffenhed er det ingenlunde urimeligt, at
man - hvad også jeg har gjort - a priori har været til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:18:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1891/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free