Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulige linjer i drotkvædede skjaldekvad.
Som bekendt har prof. K. Gislason i sin grundlæggende
afhandling Om helrim osv. 1877 påvist, at, medens de lige
linjer altid skal og bör have helrim - forudsat at der er
tale om normalt drotkvædet versemål -, kan de ulige linjer
både have halv- og helrim.
Allerede denne omstændighed viser, at skjaldene ikke af
teoretiske grunde har fundet det fornødent, at behandle de
ulige linjer på samme fuldt regelmæssige måde, som de lige.
Til denne forskel i behandling svarer også den metriske forskel,
som prof. E. Sievers har påvist, at, medens de lige linjers
A-form altid enten er _’- X - X . . eller +- ± £ X . ., kan den
i de ulige linjer også være -^ x JL x .. C betegner bitone, X en
stavelse, der kan være kort eller lang, men ubetonet).
I de os overleverede skjaldekvad til omtr. 1100 findes
der ikke sjældent ulige linjer, som er uden rim. Ifølge en
nogenlunde nöjagtig optælling efter udgaverne er disse linjer
i det hele omtr. 220; deraf hører 58 til digte (draper og
flokke), de øvrige til de såkaldte ’løse vers’ (improviserede
enkeltvers).
De førstnævnte linjer fordeles på følgende måde
indenfor tidsrummet c. 900-1100: til det 10. årh. hører 45
linjer, til tiden c. 1000-25 9 (l er usikker, men hører
snarest til tiden c. 1000), til c. 1040-80 4. De, som hører
til løse vers, fordeles således: til det 10. årh. hører 112,
AKKIV FÖR NORDISK PILOLOGI VII, NY FÖLJD III. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
