- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Åttonde Bandet. Ny följd. Fjärde Bandet. 1892 /
2

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runestenen fra Opedal i Hardanger. Af Sophus Bugge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 Bugge: Runestenen fra Opedal.

lysninger om den fundne Runesten og dens Omgivelser. Ogsaa
Skolebestyrer Bendixen i Bergen skylder jeg mange
værdifulde Meddelelser om Stenen, hvilke i det folgende er
benyttede. Selv har jeg ikke seet den.

Den Del af Stenen, hvorpaa Runerne findes, laa næsten
en Fod nede i Jorden, men den mest uregelmæssige Del af
den ståk op over Jordskorpen. Saaledes havde den
sandsynlig ligget i lange Tider. Faa det Sted i Bakkeskraaningen,
hvor Stenen blev funden, viste Jordoverfladen ikke Formen
af en Gravhaug. För Indskriften var opdaget, sprængte
Eie-ren et stort Stykke af Stenen i den Hensigt at benytte
Resten til at bygge med, men Skriften er derved ikke bleven
skadet.

Da Stenen var bleven löftet op og man ryddede Jorden
omkring den en Fod dybt, fandt man en Mængde Kul og
Aske.

Eieren Knut Isaksson Opedal har skjænket Stenen
til Bergens Museum, hvortil den nu er kommen ind.

Den er efter Hr. Conservator T h. C. Thomassen af
chloritholdig Lerglimmerskifer. Denne Stenart forekommer
under Navnet "Blaasten" hyppig der i Bygden. Skiferen er
i Stenen temmelig stærkt isprængt med Kvarts. Denne
ligger dels i mindre Lameller og Lag parallelt med
Skiferfladerne, hvilket er det fremherskende, dels gjennemsætter den
Skiferfladerne som Aarer eller Baand. Skiferen er dog ikke
mere isprængt med Kvarts, end at den let lader sig klove.
Stenarten er meget blöd, og en Skifer som denne maa antages
for at være særlig udsat for hurtig Forvitring.

Det frasprængte Stykke er omtrent en Tredjedel af den
hele Sten. Dets Længde er l,20 M.; störste Bredde 0,89 M.;
störste Tykkelse 0,33 M. Hoveddelen er 1,32 M. lang; 0,67
M. bred paa den bredeste, ikke beskrevne Side.

Stenen har kun to Flader, som kunde egne sig til
Anbringelse af Indskrift, og langs den Kant, hvor disse skjære

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:18:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1892/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free