Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runestenen fra Opedal i Hardanger. Af Sophus Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Runestenen fra Opedal. 23
Tilfælde til iu (Braune Althochdeutsche grammatik § 47).
Dette er forsaavidt overensstemmende med Forholdet i
Urnordisk, som eu i begge Sprog er blevet til in, naar den
folgende Stavelses Vokal er i eller u (oht. biutu, biutis), medens
denne Lydovergang ikke er indtraadt, naar den folgende
Stavelses Vokal er a eller o. Det lader sig neppe endnu
af-gjöre, hvorvidt i urnord. gibu = oldn. g j of (Läffler) i er
opstaaet ved Indflydelse af det folgende u (jfr. oht. gibu, jeg
giver) eller af det foregaaende g.
Noreen (Geschichte d. nord. Sprachen § 23 og § 42)
mener, at det Urnordiske fra urgermansk Tid havde
overfort Diphthongen eo i Former som *skeotaR, hvoraf vestnord.
skiotr, glsv. skióter, og *leofiar, hvoraf glsv. Hover. Herimod
tale, saavidt jeg skjönner, Formerne skiþaleubaR, Aleugaß,
hleuno. Disse synes at vise, at o i glsv. skioter, Hover er
opstaaet av u ikke i Urgermansk, men paa et Trin af de
nordiske Sprogs Udvikling, der ligger efter de ældste
Indskrifters Tid ’).
Det Adjectiv, hvoraf liubu er Nom. Ental Hunkjön,
forekommer som sidste Led i Navnet skiþaleubaR paa
Skärkind-Stenen. Dette opfatter jeg som *skinfialeubait) der i
oldisl. Form vilde hede *Skinnljufr 2).
Medens vi sige "min kjære Söster" med Adjectivet i den
bestemte Form, heder det i Indskriften swestar mínu liubu
med Adjectivet i ubestemt Form. Dette er den oprindeligere
Udtryksmaade, thi Adjectivets bestemte Form er i sin
Oprindelse en substantivisk Form.
I Eddadigtene er det med Possessivet forbundne Adjectiv
oftest bestemt ved Artikel. Undertiden har dog det efter
1) Herimod taler ikke Greotingis Jordan, G-et. III, 122, hvis dette er den
rette Læsemaade.
2) Jeg har paa Stenen selv med Bestemthed troet at læse skiþalenbaR,
ikke -leuwan. Lector Brate, hvem jeg havde meddelt dette, har paa
Stenen senere troet at læse -leuwan. Men ogsaa Papiraftrykket synes mig at
vise -leuban.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
