Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter.
ligesom flere blade er helt borte. Således mangler der slutningen
af Parmannalog og störste delen af Þjófabálkr. Bagved lovbogen
findes der kun de tre ældste islandske retterböder af 1294, 1305
og 1314 ’). Netop denne omstændighed, at just disse retterböder
står her skrevne i denne orden og ikke andre af senere dato
tyder på, at membranen er en afskrift af en gammel codex af
Jónsbók, for dette er blandt andet et særkende for lovbogens ældste
håndskrifter, som nu haves i behold. Ikke destomindre viser selve
texten sig at være meget betydelig interpoleret, som de fleste
afskrifter fra det 15. og 16. århundrede plejer at være, så at den i
og for sig ikke er af nogen videre betydning for en udgave af
lovbogen. Derimod er codex på det sted, hvor den nu opbevares,
en ganske god repræsentant for islandske pergamentshandskrifter
fra det 15. århundrede. Den er da også den eneste skindbog fra
Island, som biblioteket er i besiddelse af. - Som bekendt
existerer der en lovbestemmelse angående odelsjorder på Island,
almindelig kaldt odclskapitel (Oftalskapituli). Dette kapitel findes nu
ikke i de ældre Jonsbogshåndskrifter, men derimod i nogle
pergamentshandskrifter fra det 16. århundrede, dog ikke indfort i selve
lovbogens text, men skrevet bagved med en hånd fra det 17.
århundredes begyndelse under henvisning til Landabrigdi kap. 6, 7,
8 eller 10, hvor kapitlet skulde have sin plads. Dette kapitel, som
for resten findes trykt i Magnus Ketilssons Forordninger II,
341-43 ledsaget af en dansk oversættelse og i konferensråd Magnus
Stephensens doktorsdisputats Commentatio de legibus, quæ jus
islan-dicum hodiernum efficiant Hafn. 1819 s. 36-39 tilligemed en
latinsk oversættelse, opnåede på foranledning af sysselmand Jón
Magnússon (d. 1641) en kgl. stadfæstelse ved reskript af d. 29 Nov.
1622, og desuden gives der islandske domme fra det 17.
århundrede, hvor kapitlet bliver påberåbt som fuldgyldig lov. Ikke
destomindre har de dygtigste islandske jurister været uenige med
hensyn til kapitlets oprindelse og ægthed. Lagmand Pall
Vida-lin mener ligefrem, at kapitlet, da det kun findes i forholdsvis
meget ny afskrifter, er et falsum, hvad han tillige synes hele dets
sprog og tone tyder på. Han tilföjer endvidere at Jón Magnússon
må svare for, hvorvidt han ikke har fört majesteten bag lyset ved
at give kapitlet ud for et gammelt aktstykke2). Konferensråd
Stephensen 3) derimod mener at kapitlet er ægte og har oprindelig
stået i Jonsbogens original, der blev forelagt althinget i året 1281,
men er blevet forkastet på thinget samr,ne år. Dette vil han
udlede af folgende ord, der står i biskop Arni Þorlákssons og
geist-lighedens skrivelse til kong Eiríkr Magnússon angående de
bestemmelser i Jónsbók, de ikke vilde samtykke:
*) Jfr. Diplomatarium Islandicum II, henholdsvis Nr. 155, Nr. 182 og
Nr. 215.
2) Skýringar yfir fornyrdi Jónsbókar. Reykjavik Í854 s, 373-74,
3) hans ovennævnte skrift s. 33 -34,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
