Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter. 213
end, så vidt vides, för kendt. Men det vigtigste blandt disse
excerpter fra lagmand Þorvarctr Erlendssons lovbog er just en
afskrift af Odelsltapitlet, hvorved det bliver hævet over al tvivl,
at det ikke er at betragte som falsum fra tiden omkring 1622,
således som Pall Vídalín havde antaget1). Men dersom man
alligevel skulde finde kapitlet mistænkeligt, ligger det nær at antage,
at falskneriet måtte skyldes lagmand Þorvarctr Erlendsson selv, og
efter hans mislige omgang med islandsk lov og ret at domme, så
kunde man også næsten tiltro ham det, dersom det kunde have
været til personlig fordel for ham selv eller hans slægtninge. For
övrigt står spörgsmålet om Odelskapitlets ægthed åbent, og det
vil sikkert i forbindelse med en ny udgave af Jónsbók blive
nærmere under sögt.
Blandt de islandske håndskrifter i Advocates Library findes
der en digtsamling, som fortjener her nærmere at omtales, ni. Nr.
80 (21,8, 10). 8:vo. Håndskriftet, som er skrevet 1712 af Olafur
Gunnlaugsson i Svefneyjum (f. 1688, d. 1785), har folgende titel:
"Poemata qvædam sacra. ediir Heilager Kuedlijngar sextije ad
følida. Aa Suefneyumm A breidafirde samannskrifad Anno 1712.
d. 19. Apr His" Af Repp betegnes håndskriftet som "inutilis
om-nino liber", hvad dog langt fra rammer det rette. Vei indeholder
det flere kvad fra det 17. og slutningen af det 16. århundrede,
som dels findes trykte i Yísnabók Hólum 1612, dels foreligger i
afskrifter hist og her i håndskriftsamlinger. Ikke destomindre har
det opbevaret flere yderst sjældne digte fra det 17. århundrede så
vei som tvende kvad fra tiden inden reformationen, hvoraf der
tidligere kun kendtes brudstykker i den arnamagnæanske
håndskriftsamling, ní. SUmarós og Maríublóm. Digtet Blómarós, som
er en stefjadrápa, findes omtalt i min afhandling Om digtningen
på Island i det 15. og 16. århundrede Kh. 1888 s. 43-44/efter d©
membranfragmenter fra Þórctur Steindórsson, der opbevares i den
arnamagnæanske samling Nr. 704. 4:to (AM:s afskr. i AM. 710.
4:to), hvor digtet begynder midt i vers 4. Edinburgh-håndskriftet
har drapaen fuldstændig, og den viser sig at være det længste
katholsk-religiöse kvad, der nu haves på islandsk. Tidligere trode
jeg, at Sigurdur blindi’s Rosa overgik alle de religiöse digte i
længde, men da kendte jeg Blómarós kun som fragment. Den
består i alt af 160 vers i hrynjandi versmål.
Mariublóm, som er forfattet af præsten Hallur Ögmundsson på
Stad i Steingrimsfjord (d. c. 1540), findes ligeledes nævnt i mit
ovenanförte skrift s. 320-21 efter de membranfragmenter, som
opbevares i den arnamagnæanske samling Nr. 622. 4:to og 714. 4:to,
hvor der henholdsvis haves begyndelsen og slutningen udgörende
*) Blandt biskoppens excerpter findes der også en anden afskrift af
Odels-kapitlet efter en anden lovbog: "j jslendzkri logbok stod sno skrifat"; et
yderligere bevis for at kapitlet er ældre end år 1622.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
