Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter.
i alt omtrent 16 fuldstændige vers. Dette digt er nu også
fuldstændig opbevaret i Edinburgh-håndskriftet, hvor det består af
47 vers.
Efter Edinburghsamlingen kommer den islandske
håndskriftsamling i Sibliotheca Bodleiana Oxford næst i alder.
Håndskrifterne er alle solgte til biblioteket af Finnur Magnússon, vistnok i
året 1832; i dette år udkom nemlig en fortegnelse over
håndskrifterne under folgende titel:
Catalogus criticus et historico-literarius codicum CL1IL
manu-seriptorum borealium præcipue islandicæ originis, qui nunc in
Bi-bliothcca Bodleiana adservantur, audore (qui et Ubros ipsos
colle-gerat) Finno Magnæo, Islando. Oxonii e tyfiographeo academico
MDCCCXXXIL 56 sider i 4:to.
Som det fremgår af anforte titel, er de herværende
håndskrifters antal 153, men for literaturens vedkommende helt ned til
reformationen kan de, når man undtager brevskaberne, betegnes som
fuldstændig værdilöse. Samlingen indeholder ikke ét eneste
islandsk pergamentsblad, medens hver af de andre samlinger dog
moder op med en eller flere skindböger. Af de herværende
brev-og dokumentsamlinger er håndskriftet Nr. 55. 4:to, som er skrevet
i årene 1687-1690 af provst Guctbrandur Jonsson i Vatnsfjord, det
vigtigste og indeholder flere aktstykker af störste sjældenhed og
stor interesse, som f. ex. Vestfjordingernes supplikats af 1501 til
lagmand Finnbogi Jónsson om at håndhæve islandsk lov og ret og
kun at domme derefter. Supplikatsen er åbenbart foranlediget ved
den berygtede Mödruvalla arvesag, som stod på i disse år, hvor
den anden lagmand, Þorvarctur Erlendsson, til fordel for sig og
sine slægtninge, vilde lade en norsk retterbod (af 2. Mai 1313)
gælde som lov i arvesager på Island, hvad man også opnåede at
fa gennemfort ved ligefrem at bestikke kansleren Erik
Walchen-dorph. Håndskriftet Nr. 127. 4:to, som er skrevet henved år 1640
og nu befinder sig i en stærkt hen smuldr ende tilstand, må også
betegnes som en ganske god og indholdsrig samling. Håndskrifterne
Nr. 38-40. 4:to er ligeledes af betydning for det islandske
Diplomatarium. Som Nr. 4. Fol. findes et lille skrift af Jón O’lafsson
fra Grunnavik om islandske diplomer og brevskaber, hvor han
udtaler sig om tabte samlinger, og deriblandt nogle, som Arni
Magnússon mistede ved ildebranden 1728. Skriftet er forfattet på dansk.
Han beretter, at det flere gange har truffet sig, at brevskaber er
gået til grunde.
Med hensyn til den senere literatur fra det 17. og 18.
århundrede findes der meget af interesse i denne samling, som f. ex.
biskop Gisli Oddssons annaler (Nr. 50-51), samt hans Islands
beskrivelse (De mirabilibus Islandiæ) af 1638, der begge to foreligger
i original og er særlig af betydning i folkloristisk henseende. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
