Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Uffesagnet indvandret fra England? Bemærkninger til Müllenhoffs «Beovulf». Af Axel Olrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 Olrik: Uffesagnet.
affattelser, der er yngre end Sakse; og jeg har andensteds
vist, at de rober deres afstamning fra ham (Kilderne til Sakses
oldhistorie I, 101-9); det turde måske ikke være överflödigt
at henvise hertil, da såvel M. som mange andre benytter
dem som beviser for alt muligt uden nærmere undersøgelse
af deres beskaffenhed eller indbyrdes slægtskab. Men selv
om vi vil antage, at disse kongerækker er virkelige kilder
til danske sagn, vil de dog umulig kunne bevise Mrs
påstand. Sidste del af kongenavnet skrives -lek, -let, -lafh og
-lefj der alle ligger mindst lige så nær ved Viglecus (med
afskriverfejlen Vigletus\ og förste del skrives sædvanlig Wig-,
Wie-, der ubetinget støtter nordisk Viglék og ikke engelsk
ViMlag. Det eneste M. har att støtte sig på er
Kunung-tallet i ruiiehåndskriftet: på var Uiplceß *) kimung . . . på
var Uærmund kunung Uiplefs sun, og en lignende skrivemåde
i den anden runeskrevne kongerække (Uiplek^ Uiplesp sun),
der er skreven med samme hånd og også i indhold viser
slægtskab med Kunungtal. Men heri at søge en til Vihtläg
svarende lydform er forgæves; vi har her kun en af
håndskriftets mange betegnelser for det åndende g (h>, gli, pJij
ph, h). At p her har denne værdi (Uiplek = *Uiffhlek),
kan vi ikke være i tvivl om, når vi lige efter i selve
Ku-nungtallet finder Huplqf som navn for kong Hugleikr 2).
Efterat denne sproglige grund har vist sig lige så
værdiløs som de andfe, skal vi se kort på de to bevisgrunde,
der knytter sig til sagnæmnet. Den förste er at skuepladsen
til dels er i England og derved "setzt entschieden die Zeiten
1) Således i Worms aftryk; bladet er tabt i hskr., næste blad begynder
med nd kimung Uiþlefs.
2) Også i navnets sidste del må þ betegne åndende ganelyd, når vi i
anden rtmekongerække finder Uiþlesþ, Huhlesþ (o: -leps) som ejeform af
Uiþlek, Hulüek (om overgangen Jes til %s jfr runehskr:s siahs bl. 25 b3, uaJisæn
bl. 39 a10). - At Huglilef er den oprindelige form i Kunungtallet, fremgår
også af det yngre håndskrifts Wyleff (Børdam, Monum. hist. Daniæ, 2. række
Hj 454) j dets wiflef oplyser derimod ikke noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
