Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Uffesagnet indvandret fra England? Bemærkninger til Müllenhoffs «Beovulf». Af Axel Olrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Uffesagnet. 373
der Dänen in England voraus". Forbindelsen med England
består i at "den engelske konge" er en ren æventyrkonge,
ligesom han så ofte er i danske folkeæventyr og folkeviser;
derfra at drage en slutning om sagnets engelske oprindelse
er rent vilkårligt. Endelig er der ligheden mellem Offas
|>rydo og Amleds Hermuthruda; "Saxos darstellung entspricht
im allgemeinen noch ganz der zweiten Beovulfstelle, wonach
die J>rydo nach der Vermählung mit Oifa ihre sinnesart ganz
verändert haben soll." Desværre mangler der enhver særlig
lighed; og den almindelige type af den bejlergrumme mø
haves ligeså vei i Sakses fortælling om Alvild eller Rolv
Gøtriksöns sagas om Torborg, samt Sakses Ladgerd og hans
Sigrid, og forskellige andre sagn- eller æventyrprinsesser.
Det eneste holdepunkt for M. er navneligheden med |>rydo,
og at Hermuthruda ikke er noget "oldnordisk" navn; derfor
må det stamme fra ågs. Eormendrýd (eigentlich "die grosse
|>rud" . . . also nur eine Verstärkung des begriffes, der in dem
blossen jbrydo liegt). I stedet for fra ags. Eormendrýd, der
ikke findes, vil jeg heller forklare det ud fra den literatur,
hvor det forekommer, den middelalderlig danske. Jeg har
påvist (Kild. t. S. oldh. I, 93), at tyske navne bruges til pynt
såvel i Sakses oldsagn som i danske folkeviser uden at vi
derfor tör tale om sagnenes indvandring fra tysk; i en af
viserne findes netop en kongedatter Hermetrud, og navne på
Herme- forekommer oftere. At spiren til Amleds bejlen til
Ermetrud findes ikke i det engelske Offasagn, men i selve
Amledsagnats forste del, håber jeg en anden gang at få
lejlighed til at påvise.
En opfattelse, der medfører en sådan række af sproglige
fejltrin og vage sagnslutninger, som den müllenhoüske, hviler
rimeligvis på et enkelt stort fejlsyn. Det iöjnefaldende
tankespring i hans bevisførelse er det, at fordi Anglerne har
ført sagnet med sig til England, derfor kan det ikke have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
