Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Falk: Svipdagsmál.
fornemste gralsöger, Perceval, som befrier af en dronning.
I den engelske romance om Perceval fra 14 aarh., hvilken
vistnok er uafhængig af Chrestien, befrir helten Lufamour
the brighte, dronning over jomfrulandet, ægter hende og
bliver konge over jomfrulandet. Men navnlig gjenfindes i
prosaromanen Perles v aus (udg. af Potvin i l bind af Perceval
le Gallois, Mons 1866) !) i det afsnit, som særlig behandler
Percevals bedrifter, alle de tre omtalte lokaliteter:
jomfru-slottet, dödsslottet og gralborgen, side om side i en om
Fjpl-svinnsmál sterkt mindende skikkelse: Perceval kommer til et
slot paa en höi klippe ved havet. Han ser en ridder komme
ud og spörger ham, hvad det er for en borg. Denne siger
ham, at den tilhorer jomfrudronningen. Perceval rider ind
i slottet. En pige melder dronningen, at den ridder, der
tidligere var ved gralen, er kommen. Dronningen befaler,
at der skal blæses i horn, selv rækker hun Perceval haanden
og forestiller ham som beboernes forlöser. "Vær os
velkommen," raaber ridderne. "Ham er det," siger dronningen,
"hvem jeg længtes mest efter at se af alle verdens riddere."
Fiskerkongens broder, dödsslottets konge, bekriger nemlig
dronningen, da hun er i forbund med fiskerkongen, hans
fiende, hvem han önsker at beröve lanse og gral. Mod hain
er det, at Perceval skal hjælpe hende, hvilket han da ogsaa
gjör. Jomfrudronningen var af stor skjönhed og elskede Per-
*) Dette verks kronologiske og literaturhistoriske plads er omstridt.
Det har vistnok benyttet Chrestien (Birch-Hirschfeldj, men synes at være kilde
for Quéte eller Demanda (Gr. Paris). Det er vistnok influeret af legenden om
den hellige Brandan (Schröder, Sanct Brandan, 14 if.), saaledes for terra
re-promissionis. Gralen opbevares i et kapel. Gralborgen heder Edén, glædens
slot, sjæleborgen og kan kun findes ved et tilfælde, naar Gud vil.
Grundtanken er kristendommens udbredelse. Perlesvaus1 moder er Iglais (Ygloas),
hvis brodre er 1. Bois Peschieres (fiskerkongen), 2. Pelles, konge over basse
gent eller eremitkonge, 3. den onde Eois du chastel mortel. Perlesvaus’
söster er Dandrane. Da fortællingen begynder, har Perlesvaus allerede gjort
sit förste besög hos fiskerkongen. Foruden Perlesvaus kaldes helten ogsaa
Parluifet. Perlesvaus synes forfattet noget efter 1200. Den er oversat paa
kymrisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
