Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan av «Adolf Noreen: Altisländische und altnorwegische grammatik unter berücksichtigung des urnordischen. Zweite vollständig umgearbeitete auflage» (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jónsson: Anmälan. 373
fatter kom, komr (i samme hdskr. 29.27 [Lokas. 6], 14.21 [comir;
Vafþr. 7], 8.23 [komr; Håv. 62]) som "lautgesetzliche formen" for
præs. 1. og 3. pers. sing. (§ 457, anm. 5): Det er aldeles nmuligt
i noget af disse tilfælde at se oprindelige "lautgesetzliche" former;
for det første er kom i Lokas. 1. c. ikke præs., men impf. (omtr.
«= "jeg er kommen"); c om ir i Vafþr. 1. c.y hvilket Bugge opfatter
som comr (b: kømr), kan også (syntaktisk) være konjunktiv ("du
skal komme"); men selv om c om i r er at opfatte på den første
måde, er der ingen som helst anledning til at opfatte o i dette og
i det tredje eksempel komr som et virkeligt o og ikke meget mere
- med Bugge - som en - unöjagtig - betegnelse for ø-lyden.
Eller hvilket tilforladeligt middel har man overhovedet i dette og
lignende tilfælde til at erklære, at o betyder o og ikke ø, når det
selvsamme hdskr. ellers ofte bruger o for ø, hvor ingen tvivl kan
være om betydningen, f. ex. i oxn^ gorsimar, orindi, snoriz (Bugges
fort. s. ix.). Det eneste metodiske er her at opfatte o som ø.
Skrivemåden har ingen som helst betydning. Når förf. i hý- (Skírn.
42) vil se nom. sing. fem. af et pron. demonstr. (§ 400, anm. 2),
kan dette ikke være rigtigt; hvorledes skal da sjá (i samme
verslinje) forstås? Voit (§ 134, anm. 2) er simplest at opfatte som en
analogidannelse; dette er en simplere udvej end den at konstruere
en gotisk form walidat for at forklare valt. [Svensk énan (§ 133,
anm.) er analogiform (efter góctan og lign.) ligesom nyisl. einan og
sikkert ikke umiddelbart = got. ainana].
På samme måde, d. v. s. enten som skrivefejl eller som
urigtige ’rettelser’, foretagne af ukyndige afskrivere, altså som rene
forvanskninger, må jeg opfatte følgende "ordformer" (de er kun få
af et stort antal):
fett f. felt (af fälda) § 215; denne ’form’ findes, såvidt mig
bekendt, kun én gang, nemlig i et vers af Sturla Þórctarson (Fms.
IX, 521); men det er den lange afstand mellem prædikatet (1. linje)
og subjektet (5. linje) tilligemed indholdet af 2. linje (feigum hausi),
der har bevirket, at en afskriver har ændret felt til feil, fordi han
trode, at her skulde stå noget som: "K N. faldt osv."; feil i et
papirhdskr. af Bgilss. (206) for tre gamle membraners feilt ek
kommer naturligvis ikke i betragtning.
vistre f. vinstre (en gang i St. Horn.; skriveren har glemt
forkortelsesstregen [- = n] over i) - alla f. allra og lign. § 217, 4 a,
- ski f. sky (én g. i St. Horn.) § 304, - skjalfte (én g. f. skjalfta)
§ 334,2, o. s. v.
vez : peza § 94, anm. l i Haustlöng; veø er intet som helst
og der er ingen tvivl om, at K. Gislasons/afø : pjaøa er det eneste
rigtige (Aarb. f. n. Oldk. 1876 s. 329, anm. 13); heller ikke er
vezlu : peza, der skal forekomme i Kormáks Sigurdardr. Hkr. 93,
noget bevis for formen peza, da her intet veølu står; linjen hedder
faz. Véltu goft pjaza.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
