Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan av «Adolf Noreen: Altisländische und altnorwegische grammatik unter berücksichtigung des urnordischen. Zweite vollständig umgearbeitete auflage» (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 !\ Jónsson: Anmälan.
Qttarr (o: pttarr} i hdskrr. af Ares íslendingabók f. Ottarr
betragtes (§ 73.2) som et bevis for Ares ndtale Q- ("bei Are noch
Qttarr"), men skrivemåden er her fuldkommen betydningsløs, efter
som der i de samme hdskrr. skrives Q/ra f. øfra, pssa, prom (f.
ossa ei. øssa, órom), ÍQce (o: jokk), Q flere gg = ó (nægt. part.).
mennenom § 345, en g. i St. Horn. for mannenom opfattes som
"die einzige spur des urspr, dat." Dette eksempel er særdeles
lærerigt for betydningen af den tojlesløse jagen efter "oprindelige"
former. Ordet gengives af Wisén som menenom, af Larsson
(Ordförrådet) som mennenom. Wisén tilföjer: "Upplösningen möjligen
oriktig". Naturligvis er forkortelsen at opløse til ann-, har
skriveren i virkeligheden ment (m)enn, hvad han næppe har gjort, er
det en ved det følgende -en- foranlediget dittografi.
i for io (o: j Q) er en i hdskrr. temmelig hyppig skrivefejl
ligesom også i for ia *); forf. antager, at ßgurra (§ 377, anm. 1) er
en virkelig form ved siden &fßog-; men en sådan form har sikkert
aldrig eksisteret, undt. "på papiret".
Som ufuldstændige lydbetegnelser må endelig enkelt konsonant
i steden for en dobbelt- allevegne (undt. i tilfælde som f. ex. rétr
og lign.) betragtes, eller, rettere sagt, en enkelt skreven konsonant
afgiver - neeppe for et eneste håndskrifts vedkommende - nogen
som helst garanti for, at den er af skriveren bleven udtalt som
enkelt (kort) konsonant, f. ex. visa § 449, anm. l, f r eta § 209,
anm. l, pesa § 225 med flere af de dér anførte ord; visa, pesa
kan akkurat lige så godt betegne vissa, pessa, og dette er for
enhver, som har indgående kendskab til de gamle hdskrr. selv,
det rimeligste.
Lige så lidt har det noget at betyde - og det netop for de
ældste hdskrrs vedkommende -, om der står et u for y eller
omvendt; hvem kan for alvor påstå, at fulger betyder fulger og ikke
meget mer,e fylger (§ 459, anm. 4, jfr flere af de "dobbeltformer",
som anføres § 327 slutn., s. 174, hvor y kun er grafisk). Aksenter
over korte vokaler bör man være meget forsigtig med at tillægge
nogen udstrakt betydning (§ 424, anm. 2; 425, anm. 6).
Der er således nok at anke over m. h. t. forf.s benyttelse af
håndskrifterne o: de derefter trykte udgaver, og det er til at
undres over, hvor lettroende forf. altfor ofte har været, så meget mere
som han selv erkender, ikke alene, at retskrivningen i de isl.
hdskrr. er "sehr verschieden", men tidt og ofte i ét og samme hdskr.
"sehr inkonsequent" (§ 22, jfr § 204 anm., 206 anm., hvor forf.
endog, sikkert med fuld ret, taler om "orthographische grille"). Det
vilde uden tvivl have været heldigt, om forf. havde taget mere
hensyn til hdskrrs inkonsekvente og ufuldstændige lydbetegnelser
end han har gjort; da vilde en mængde "former" uden nogen skade
være forsvundne af hans bog, og denne vilde have været lige så
god, ja langt mere pålidelig, end den nu i 2. udg. i virkeligheden
*) Se Frumpp. s. 17, ath. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
