Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udeladelse af subjekt; "subjektlöse" sætninger i det norröne sprog (den klassiske sagastil) (M. Nygaard)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Nygaard: Udeladelse af subjekt.
folkelige. Men i poesi vil metriske og andre hensyn jevnlig
fremkalde afvigelser fra det naturlige udtryk, dels mere
tilfældige, dels mere fastslaaede og stiliserede. Og i skrifter,
der er oversatte eller forudsætter studium af fremmede sprog
og literaturer, gjör altid i nogen grad fremmede analogier
sig gjældende, og ofte sker dette i stor udstrækning *).
*) Lunds Ordföiningslære er et værdifuldt og som den eneste
fremstilling, der tilstræber fuldstændighed, et uundværligt hjælpemiddel. Hvad
der kan indvendes mod den, er dels, at den i plan og form er lagt saa nær
et bestemt mönster, at sprogets eiendommelighed ikke faar anledning til
fuldt at udfolde sig, dels at den ikke skjelner tilstrækkelig mellem de
forskjellige slags stil. Da jeg for snart 30 aar siden udarbeidede
"Eddasprogets syntax" (1865 og 1867) mente jeg, at det var fordelagtigt at söge
udgangspunktet for behandlingen af den norröne syntax i de mythisk-heroiske
digte. Disse har jo det fortrin, at de efter sin tilblivelse er ældre end
prosa-literaturen, noget som for den historiske sprogbetragtning er af ikke ringe
betydning. Men senere studier har givet mig erkjendelsen af, at de yder et
usikkert grundlag dels paa grund af sin knappe form og poetiske
eiendom-meligheder forresten, dels fordi de er forholdsvis kortfattede, endelig fordi
den overleverede text er mindre at lide paa, idet yngre udtryksformer fra
nedskrivningstiden kan antages i större eller mindre grad at have fortrængt
de ældre. Jeg finder derfor nu, at det er den rigtigste fremgangsmaade först
at undersöge fænomenerne i saadanne skrifter, der viser den folkelige stil i
dens störste renhed, og saa anstille sammenligning paa den ene side med
digtene og paa den anden side med de lærde verker.
Men en ny fuldstændig fremstilling kræver paa den maade en række
vidtlöftige detaljundersögelser. Ogsaa derfor var det önskeligt, om flere end
hidtil vilde interessere sig for denne del af den nordiske filologi, og jeg vilde
gjerne benytte leiligheden til at henlede yngre filologers opmerksomhed paa,
at der her er et feldt, som de kunde have glæde og udbytte af at være med
at bearbeide.
Der har været udtalt det krav, at ogsaa i den norröne syntax bör der
gjöres forskjel paa islandsk og norsk. Det vil man maaske ogsaa tilslut
kunne gjöre, men for öieblikket bör man visselig være forsigtig dermed.
Med hensyn til stil og udtryksformer er det ulige vanskeligere at foretage
en udskiftning end i andre henseender. Et verk er bevaret gjennem norske
haandskrifter f. ex. Fagrskinna. Låd os antage for sikkert (hvad jeg
forresten ikke gjör), at den tabte original er islandsk. Haandskrifterne har
dog sikkerlig ligesaalidt været en ordret, som en bogstavret gjengivelse af
originalen. Men har den norske afskriver foretaget reelle eller formelle
ændringer af hensyn til det publikum, for hvem han skrev, og til hvad der
var ham selv naturligt og tilvant, ligger det jo nær at tænke sig, at
ændringer ogsaa kan have rammet stilen og syntaktiske udtryksformer,
forsaavidt der i disse har været nogen væsentligere forskjel mellem norsk og is-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
