Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falk: Svipdagsmål. 33
sön Várkaldrr. og han selv kalder sig Vindkaldr, et navn
der minder om udtrykket i str. 47: þadan (fra min fader)
rákumk vindar kaldá vegu. Paa lignende maade, eller
omvendt, bærer en anden vaargud, Heimdal, tilnavnet Vindhlær,
den vindmilde *). I str. 47, hvor Svipdag nævner sit rette
og egentlige navn, kalder han sig sön af Sólbjartr, den
solklare, hvilket kunde passe som tilnavn til den straalende
Fröi, solskinnets herre (SnE.). Samme anskuelse af heltens
natur ligger aabenbart ogsaa til grund for valget af navnet
Svipdagr2), tydet som ’den der har udseende (svipr) som dagen’.
Svipdag, hvis udseende ligner dagen, Solbjarts sön, er
Kul-hweh, hvis moder er Goleuddydd, der betyder ’lys som dagen,
daybright’ (kymr. dydd = dag; sl. Rhýs, Lectures s. 486).
Atter anderledes giver Hjálmters saga udtryk for samme
opfatning, idet den gjör helten til sön af Yngve, hvilket jo
er et andet navn for solguden Fröi; dette faktum bestyrker
den antagelse, at Fjplsvinnsmáls Solbjart er en betegnelse
for Fröi.
*) Sml. Aarböger for Nord. Oldk. f. 1891, s. 271-2, hvor jeg har
fremstillet den hypothese, at det er ved indflydelse af Jupiter Hammon, at
Heimdal fra at være en sagnheros er ophöiet til aas, ligesom jeg heraf forklarer
hans væderskikkelse, hans stilling som vaargud og andet mere. I den
middelalderlige astrologi identificeredes nemlig stjernebilledet aries, der er
Aprils tegn, med Hammon, saaledes t. eks. i Hygins Poeticon Astronomicon,
hvor der handles udforlig om Hammon ’cum arietinis cornibus, qui arietem
inter sidera figuravit, ita ut, cum Söl in ejus foret signo, omnia nascentia
recreareiitur, quæ veris tempore confiunt’.
2) Navnet Svipdagr forekommer i den gamle literatur flere gange. I
Sagan af J>jalar-Joni er Svipdagr sön af Dagr og konge i Busland; hans
sön er J)jalar-Jon. I Svipdags þáttr (Hrolfs saga kråka, kap. 18 if.) omtales
tre brödre: Svipdagr, Beigadr og Hvitserkr. I SnE. I, 394 omtales blandt
Eolv krakes berserker ’þeir bræctr Svipdagr ok Beiguctr’; sl. SnE. III, 294
om Svipdagr og Greigactr. Heimskringla s. 20: Svipdagr ök Greigactr, ágætir
menn badir ok hinir mestu kappar; ib. s. 30, 32, 34: Svipdagr bliiidi, der
raadede for Tiundaland. Saxo har navnet Svibdagerus paa en norsk konge
samt (i Starkadsagnet) Suibdauus = Ynglingasagas Svipdagr. I ängels,
förekommer navnene Svipdæg og Svefdæ§; sl. SnE. I, 26: Sigarr, faðir
Sveb-degg, er vér kalium Svipdag. Herom Grimm, Mythol.1 s. 202-3, 706. Om
navne paa -dæg i Odensgenealogier se Bugge, Studier s. 554.
ABKIV FÖR NOKDISK FILOLOGI X, NY FÖLJ» VI. B
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
