Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske Ord i de gæliske Sprog (W. A. Craigie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Craigie: Ölan. ord i de gæliske Sprog.
föiede; Sammenligningen kan i mange Tilfælde være meget
lærerig 1).
Virkelige Gengivelser af nordiske Ord forekomme kun
enkeltvis i irske Håndskrifter: nogle få har Stokes bemærket
i Bezzenbergers Beiträge. De ere: comtng =’konungr’
(Du-gald Mac Firbis’ ’Three Fragments of Irish History’, en meget
vigtig Kilde); erell, ældre Förrn for ’jarl’ (jvf. nmisk erilait),
i Annals of Ulster. A. D. 847; finit - ’hvitr’ i Leinsterbogen;
lítill = ’lítill’; mide = ’mikill’, ’enn mikle’; northmann,
nordmann , nortmann = ’nordmann-’ (ikke sjældent); roth - Vandr’,
röd, i Navnet ’Broder roth’ (Leinsterb.); og det som Krigsråb
anförte núi, núi (Three Fragments: ’en Skare som raabte
’nui, nui’), hvilket Dr. GuSbrandur Vigfússon hár forklaret
som ’knúe, knúe’, trænger frem. I det yderst höitravende,
men meget nyttige Skrift ’Cogadh Gaidheal re Gallaibh’
(Gælernes Krig mod de Fremmede) findes en meget
interessant Sætning. ’Is arsin tanic Plait a cath nå lureach
amach, ocus asbert fothri, ’Faras Domnall’ .i. cait ita
Dom-nall? Rö recair Domnall ocus asbert, ’Sund, a sniding\ ar
se’. - Derefter steg Plait (?) frem fra den pandserklædte
Skare og råbte tre Gange ’Faras Domnall’, d. h. hvor er
Domknall? 2) Domhnall svarede og sagde ’Her, du Niding’,
sagde han’. At den irske Forfatter i Ordet ’Faras’ har sögt at
gengive det nordiske ’Hvar es’ kan der ikke være Tvivl om,
*) Dette Æmne er allerede til en vis Grad blevet behandlet i folgende
Artikler, hvis Indhold, såvidt som det syntes at kunne forsvares, er optaget
i nærværende Afhandling.
Prof. Zimmer i Zeitschrift für deutsches Alterthum. B. XXXII. s. 267.
Prof. K. Meyer i Kevue Celtique. B. X. 367-9. XI. 493-5. XII. 460.
Whitley Stokes i Bezzenbergers Beiträge zur Kunde der
indogermanischen Sprachen. B. XVIII. 121-3.
Kilderne til de oldirske Ord findes på disse Steder: det synes ikke
nödvendigt at gengive dem her i ethvert Tilfælde.
2) m’et i Domnall er det ’forandrede’ (mutated) m, der udtales som v.
Som Folge deraf gengives Navnet i oldnordiske Skrifter som Dufnall, -niall.
Senere skrives m med et Punkt ovenfor og undertiden mh, hvilken
Skrivemåde bruges i Tryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
