Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske Ord i de gæliske Sprog (W. A. Craigie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Craigie: Oldn. ord i de gæliske Sprog.
med mid.-lat. ’carabus’, Karavelle: hertil måske cairbh (sk.),
at bemande et Skib. Scúta (oir.) og scud (0’R.) = ’skuta’,
Kutter, og det dette lignende Ord scút (oir.) = ’skutr’, Speil,
Agterdeel. Flod (sk.) Flåde = ’floti’; men også oldeng. ’flota’
og i oldskotsk ’flöt’, ’floit’. Med samme betydning findes dog
’uicing’ (oir. 0’E.)? som er forklaret med "cobhlach", Flåde,
i 0’Clery’s Glossar.
Af Skibsdele findes rum (oir.) = ’rum’, Skibsrum; tota
(0’R.), tobhta (sk. udt. tovta) Tofte, Rorbænk, = ’þopta’:
oldeng. har vistnok ’þofte’, men Ordets Tilstedeværelse i sk.
tåler for et nordisk Lån. Lipting (oir.) Hakkebræt, =
’lyp-ting’. Eeang (sk.), reing (0’K.) Rundstok - ’röng’, ’rengr’.
Af Skibstakkelage o. s. v. kan anföres stag (oir. = stagh),
stadJi (sk.) = ’stag’, oldeng. ’stæg’: den åbne Selvlyd i irsk
og sk. taler måske for den nord. Form ’). Acair (ir. sk.)
Anker = ’akkeri’, og heraf acairseid, Ankergrund, =
’akkeris-sæti’. Airfaiste (sk.) ankret, synes at komme fra ’festr’,
Anker-tov. Lönn (oir.), lunn (sk.) Aregreb, eller Stok som anvendes
til derover at trække Fartöi ned til Yandet = ’hlunnr’. Denne
Ordklasse tilhorer også Yerba som far (sk.) at fragte, af ’far’
Skib, Overfart: stiuraim (oir.) = ’styra’ (dog oldeng. styran,
stéoran), stiuraid (oir.), en som styrer, og steoirn (sk.) ^
’stjerna’. De fleste Ord i denne Klasse kan altså ganske
sikkert tilregnes Nordmændene.
2. Ikke blot i Skibs- men også i Husbygningskunst
have Kelterne lånt et antal Ord af Nordmændene: der findes
nemlig Ord som borg (oir.) = ’borg’ (oldeng. har ’burh’, ’bürg’);
gärda (oir. måske = gar dha) Gard eller Have, garradh (sk.)
Have, Mur = ’gardr’ (oldeng. ’geard’ med Ganelyd i g}. Ali,
alla, alladJi (oir. og i Armstrong’s sk. Lexicon a//, en stor
Säl) = ’höll’ hellere end oldeng. ’heall’. Bailc, båle (ir. sk.)
i) seol = Seil j tilligemed seoladh, Seilads, seoladair, Sömand, kan næppe
være = segl, sigla, paa Grund af vallisisk hwyl. Miof (sk.) Reb, er måske
eng. ’reef snarere end oldn. ’rif’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
