Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bråvallakvadets kæmperække. Tekst og oplysninger (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Olrik: Bråvallakvadet.
26. (Østersøkonger.)
(8 B) [Kom] Sigvaldi
"ellifu skipum";
Læsir "hafdi skeid"
[skelmir Húna];
þrínÆr [Helsingr]
["hafdi dreka"];
["tolf skipum"]
Tryggvi ok TvívífilL
26A Jf. Sigvalde jarl i Svolderslaget; "heller ikke om hans
identitet kan der tvivles, især da han kommer den svenske
konge til hjælp med 11 skibe" (Storm). - 264 skelmir Húna
(Storm). Pannonii, som hos Sakse kun forekommer dette ene
sted, opfattes sædv., og vist med ret, som Hunerne; Mullenh.
339 tænker på Lapperne. - 265 "Thririkar"; jf. frydrekr,
Dipl Norv. L - 267 Det sidste navn tvivlsomt. "TorwiF
(S) minder om "Thoruil", søkongenavn i Sakses saga om Ole
den frøkne, og om norsk forifill (Röde bog og Dipl. Norv.
I). "Tuimuill" (B). Sidste del af navnet synes at være
mands-navnet Vífill.
HI. Sprogform og hjemsted.
Kæmperækkens tidligere udgivere meddeler den i en
sprogform, der er blanding af S og B; hos Finn Magnussen
har denne blanding et mere islandsk præg, hos N. M.
Petersen et mere gammeldansk; men ingen af delene er mulige
sprogformer. Gustav Storm indfører efter sin literære
opfattelse en oldnorsk sprogform, dog ikke konsekvent. Vi vil
her holde os til kilderne og betragte först Sakses og dernæst
Spgubrots sprogform *).
1) Kvadets sprogformer er tidligere blevne granskede af dr. O. Nielsen
(Blandinger I, 76-79). Han forkaster det grundlag af overensstemmelse
mellem S og B, hvorpå alle tidligere udgivere har bygget; og i stedet
opstiller han følgende slutninger. En stor mængde ord i S har bortkastet
nævneformsmærket (Brand, Bråt, Od, Orm o. s. v.); når der da findes ord,
som tilsyneladende har bevaret det (Dahar, Erlinger, Grimar o. s. v.), må
dette være en fejltagelse: i virkeligheden er det afledningsendelser. Og når
Spgubrot har opfattet denne endelse som nævneformsmærke, må forskeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>