Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bråvallakvadets kæmperække. Tekst og oplysninger (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Bråvallakvadet. 257
I Sakses tekst er nævneformsmærket dels bortfaldet, dels
bevaret som -er eller -ar. Af disse sidste former er der
nogle, der vækker opmærksomhed ved et indskudt b eller d:
Y. 1. Sambar (Samr B)
" 1. Ämbar
" 16. Skumbar
Y. 19. Findar (Fidr B [=
Finnr])
21. Grombar.
Disse sprogformer tilhører hverken Norge eller det
vestlige Danmark, men kun Skåne eller Sverig. Af disse to
lande har Sverig på forhånd liden sandsynlighed for at være
hjemmelsmanden, og muligheden udelukkes, når vi på sine
steder i 8 finder begyndelsen til den for dansk
ejendommelige overgang fra g til j og v: v. 12 Eyil (Egill B), 20
truwar (= þrjúgr B); jf. Sakses Svipdauus (= Ynglingasagas
Svipdagr) og måske Eyr = isl. Ægir. Disse lydovergange
samt det hyppige bortfald af nævneformsmærke viser altså
en dansk, mulig en skånsk, hjemmelsmand for Sakse.
Dette resultat forklarer dog ikke alt. Jeg vil ikke her
tale om kvadets indhold; men selve lydformerne modsiger
dets skånskhed. Yed siden af en form som Grombar findes
ikke lade sig dåre deraf: "den islandske forfatter har omdannet de navne,
der ikke var almindelig kendte på Island, ved at afkorte endelsen." Jeg skal
nævne et par af O. Melsens mange eksempler på olddanske navne med
"endelser". "G-romer, sideform til G-orm og G-rumi." "Serker kunde være
Sver-kir, men" - tilföjer forfatteren åbenhjærtig - "svarer ellers til det isl. navn
Serkr." "Berhgar, oldht. Berachar, Perichger, kunde svare til et ikke kendt
isl. Berggeir"; "Holmar, der vilde svare til et formodet isl. Hólmarr og kan
findes i stednavne som Holmstrup" [de svarer nok så meget til de virkelig
forekommende navne Holmr og Bergr], "Hortar svarer til navnet på
alle-mannerfyrsten Hortarius" [kun hvor ordet er nævneform, har S Hortar; som
genstand hedder det Hort]. Forfatteren skyr end ikke sproglige mönstra
som en treleddet navnedannelse: Her-lev-ar, Thor-lev-ar, Erl-ing-er. - Sin
opfattelse af kæmperækkens oprindelse og af forholdet mellem Sakse og
So-gubrot har O. N. ikke nået at stille meget klar for læseren; den indhylles i
udtryk som "disse to levninger af fællesnordisk poesi", "kvadet om
Bråvalla-slaget må, efter hvad ovenfor er bemærket, være et olddansk kvad, der i
navneformerne, men ikke i indholdet var ikke lidet forskelligt fra det
islandske kvad om samme æmne." Til Storms og Grundtvigs arbejder er der
ikke taget mindste hensyn, så læseren får den forestilling, at de har været
forf, ukendte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
