Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bråvallakvadets kæmperække. Tekst og oplysninger (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Olrik: Bråvallakvadet.
forekomst i Lundeårbogen; umuligt var det vei ikke, at dette
navn kunde være lånt af Lundeklerken direkte eller indirekte
fra kvadet; men på intet andet punkt er sådan norrön
indflydelse påvist i Lundeårbogen.
Starkads optræden i Bråvallaslaget nævnes foruden i
dette særlige kvad også i hans dödskvad (S 405). Her slutter
den lange opregning af hans storværker med udbrudet: "Altid
skal mindes min manddom, der sås ved Bråvalla-sejren" *).
Dette Starkadskvad frembyder, ligesom Bråvallakvadet, en
enestående agtelse for Teleboernes tapperhed (de telemarkske
smede overvinder selve Starkad); det må da sikkert også
have sin oprindelse fra Telemarken, måske indenfor samme
tid og smagsretning som det andet. Hvilket af de to kvad
er nu ældst? Dødskvadet slutter med en prangende
henvisning til Starkads bedrifter i Bråvallaslaget; det udmaler
dem ikke nsermere, men nævner dem som kendte af alle. I
sig selv synes Starkads kamp på Bråvoldene ikke så langt
at overstråle hans andre storværker; han har ofte kæmpet
ene mod mange eller har overvundet jætteagtige væsner.
Forklaringen må være den, at hans Bråvallastrid for kvadets
tilhørere stod som det strålende kamp værk o: at den var
besungen i et höjtflyvende og yndet digt. Dette digt kan da
næppe være andet end vort - netop i Telemarken
hjemmehørende - Bråvallakvad.
Således nåede vi ikke at følge Starkads optræden længere
end til det engang givne udgangspunkt. JSTu skal vi se, om
den ved indre grunde kan følges længere tilbage i tiden.
Starkads dåd i slaget er: 1) at fælde en del navngivne men
ikke beröm té danske hirdmænd, 2) at hugge hånden af
mær-kesmanden Visina, 3) at fælde Hake huggenkind, skönt han
selv fik store sår. I denne sidste skildring finder vi
sidestykke til Starkads kamp med Greigad (ungdomskvadet hos
) Semperque manebit nostra Bravellinis virtus conspecta trophæis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
