Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brim: Vers i ’Noregs konunga tsögur’. 5
vise dem sin hyldest og ansöge om deres bistand ved offring.
Selvfölgelig måtte troende digtere föle særlig träng til at
anråbe digtergudens bistand såvel ved offring som på andre
niåder, ligesom denne også måtte have særligt krav på
dig-ternes tilbedelse. Da -blœtr i förbindelsen med skjald- ikke
synes at give nogen antagelig mening, må skald- vel vœre
at foretrække, og ’skáldblœtr’ vil da nærmest være at
for-tolke som ’poetis colendus’, ’der fortjener digternes
tilbedelse og bliver tilbedt af disse’.
L. 6. Unger skriver Manheim- såvel i verset som
ne-denfor. man- i denne förbindelse antages han at have
op-fattet som homin-. SvE. skriver Mannlieim- (’sedes
Mannorum’). Snorre har sikkert såvel i verset som i prosastykket
(skönt måske skrevet Manheim-) opfattet det som Mannhám:
Gocfheim- (= Äsaheim-] han antager ’Menn’, ’God’ el. ’Æsir’,
såvel som ’Vanir’ og ’Jötnar’, som forskellige racer eller
klasser, hvis bopæl han betegner ved -heimr el. -heimar, jfr.
’Alfheimar’, ’Svartálfaheimr’ o. s. v.). Men Snorre har vel
misforståt verset, og hans teori om ’Mannheimar’ og
’God-heimar’ står neppe til troende. Man må snarest antage, at
Odin har gjort Skades bekendtskab i ’Jötunheimar’ og at
Sæming er födt og opfostret der og har senere derfra
er-obret det nærliggende ’Hálogaland’,, hvor hans slægt senere
forplantede sig. Verset synes også at vinde betydelig ved,
at man opfatter manheim- appellativt som ’elskovens hjem’,
hvilket jeg mener sikkert er det oprindelige. Jfr.
’man-kynni’, ’manrÜnar’, ’manvélar’, ’mansöngr’, hvori begrebet
’elskov’ afgjort synes at fremtræde, og at det netop er
grund-bemærkningen i man, har endel sandsynlighed for sig, sml.
A. Noreen: Ark. f. n. filol. VI. 309 (jfr. munarheimr: H.
Hjörv., v. 42). "byggja i manheimum’’ bliver da et poetisk
udtryk ensbetydigt med ’nyde elskovsglæde’ el. lign.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
