Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Brim: Vers i ’Noregs konunga sögur’.
fortjente galgen, hvis han skulde forråde Niflungerne, men
blev til slutning ikke hængt, men hugget ned (Atlam. 33. 41).
Men at opkalde galgen efter en, som slet ikke gjorde dens
bekendtskab, kunde ikke falde en digter ind. At vingameior
el. vinga meiàr (i to ord, hvilket vistnok er at foretrække)
her betyder ’galge’, er sikkert nok, jfr. SnE. II. 212, 1;
III. 157; samt Isl. gramm. lit. II. 261. — Jeg har i mine
’Vlsnask.’ (s. 337) bemærket, at betydningen af vinga-’er
usikker. Nu troer jeg nogenlunde tilfredsstillende at kunne
forklare det, idet jeg antager, at vingi sikkert er synonymt
med hangi (’den hængende, dinglende, svævende’), der som
bekendt nok bruges om Odin (jfr. også hangadröttinn: Yngl.
s., k. 7, samt hangagocf, hangatyr). Odins træ er jo ’galgen’
(jfr. Hávam. str. 1392, hvor "vindga" i Cod. reg. uden tvivl
er fejlskrevet for vinga). I Egils s., udg. 1886—88, s. 177
sml. 377 kaldes armen: ’heicfes vinga-meiftr\ falkens galge,
svajende træ. At man i oldtiden ikke havde kunstige galger,
men anvendte dertil det nærmeste naturlige træ, der
selv-fölgelig kunde dels böjes ned formedelst tyngden af den
hængte, dels hæve sig i vejret (jfr. Gautr. s. kon., k. 7: Fas.
III. 33—34), kan ikke betvivles. I lighed dermed kunde
armen, hvorpå falken sad, dels hæve sig, dels synke, hvorfor
den træffende kunde kaldes "heides vinga-meidr". — vingi
må være at henföre til et *vinga} ’dingle’, ’svinge’ (intransit.),
hvoraf vingsa, ’lade dingle’, ’svinge’ (transit.) og vingla, ’gjöre
svimmel’, samt vingull, brugt om nedhængende og svingende
genstande (Grettis sagas ving i "ving ek håls á kjuklingum"
hörer vel ikke herhen og antages rigtig forklaret af SvE.
ved "vindV).
Kap. 29. Samme digter (Yngl. t. 24.).
L. 3. At ánasott betyder ’alderdomssvaghed’ viser sam-
menhængen og hele fortællingen om kong Aun. Men Snorres
etymologiske forklaringsforsög er her, som flere andre steder,
helt forfejlet. Kongen har ved siden af Aun(n), der stöttes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
