Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brun: Vers i ’Noregs konunga sögur\ 11
såvel af Åres Islendinga b6k (slutningskapitlet) som af Hist.
Norv.¾ Auckun (Storms udg. s. 100), sikkert ikke hedt Åni,
en biform til An(n), hvilket navn må være grundforskelligt
fra ’Aun\ At ána- i ’ánasött’ er at opfatte som ejeform
flert. af ái ’proavus’, der meget mulig i överfört betydning
kunde bruges til at betegne en olding, er ret sandsynligt,
jfr. L. Fr. Läffler i Ark. f. n. filol. Hl. 188, 287—88. I
så fald vilde de senere isländske ord ánaskapr (egentl. ’gåen
i barndom’) og ánalegr (’som gående i barndom’) være af
samme oprindelse.
Kap. 33. Samme digter (Yngl. t. 31.).
L. 3. SvE. oversætter vitta vêttr ved ’nympha
fascina-trix’, og antager, at det her må forstås om hesten, hvoraf
kong Adils faldt (’animal incantatum, arte magica efferatum’).
Men den fortolkning kan ikke være rigtig. At kalde en
’forhexet hest’ (der vistnok ikke en gäng har været en hoppe)
for ¾n hex’, vilde være altfor smaglöst. vitta vêttr må være
et kvindeligt væsen, der befatter sig med vitt (’res magicæ’).
Således kaldes maren, der trådte kong Vanlande ihjel, "vitta
véttr", hvoraf fremgår, at man ikke har tænkt sig hende
som en ond ånd eller et spögelse, men som en hex (jfr.
’kveldrida’ o. s. v.). Ethvert hexekyndigt fruentimmer kunde
vel kaldes vitta vêttr, hvad enten det övede sine
trolddoms-kunster andre til mén, eller det var en "höll vættr" som
Freyja (Oddr. gr. 92""3), som var bekendt for sin trolddom,
jfr. "hon (o: Freyja) var blötgydja, ok hon kenndi fyrst sett
med Asum sem Vönum var titt (Yngl. s. kap. 4.); jfr.
end-videre: "var gydjunum kennd sÜ fyrött" (o: ’fjölkynngi’:
s. st. kap. 7). — At Freyja og de andre gudinder har udövet
sin kunst i forbryderske öjemed, kan ikke antages. At den
("seidr") ansas mindre anstændig for mænd — ikke mandig
—, er en anden sag.
Jeg har antaget, at vitta vêttr her måtte være den dis}
hvoraf disarsalr (i Hist. Norv., St. udg. s. 101, ’ædes Dianæ’,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
