Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brim: Vers i ’Noregs konunga sögur\ 23
skjoldene, da de bares frem, hävt en svævende bevægelse,
og en lignende haleagtig bevægelse må man formode, at
for-ziringerne af et skibs bagstavn har hävt.
5. I Háv. s. isf. (udg. 1860, s. 72) siges der om en
gengånger: "(gekk J>6rm6dr inn i skálann ok) Ut roa tinglit71^
hvilket GB. oversætter (s. 62y_1° jfr. forordet): "rystede
gen-gangerhovedet". Her må være tale om noget nedhængende
’slæb’ (således kaldt spotvis), og det kan godt være, ja synes
meget rimeligt, at GB. har trufFet det rigtige, og at
meningen er, at gengangeren lod hovedet rokke, dels hævede det,
dels lod det synke bag på ned på ryggen (i lighed med
en hals).
Jeg mener således at have sandsynliggjort, at der er
grund til at antage, at tingl brugtes om indlagte
metal-smykker (måske også hængesmykker), der særlig anbragtes på
skjolde og på skibenes ofte rigt udzirede ’spordr’, og da en
sådan anvendelse var meget hyppig, kunde skibets ’spordr’,
eller hele bagstavnen kaldes for tingl.
Ll. 5—8. Jeg har ikke fundet det betænkeligt at tage
ulfhecfnar = "vargstakkar" (ulveskindsbrynjer), skönt
’ulf-hednar’ i Hornklofe’s kvad også bruges om Harald den
hårfagres bersærker (Fagrsk. s. 6l), netop fordi de "höfdu
varg-stakka (— ’tilfhedna’) at brynjum". Hvis man her forstår
’ulfhednar’ om bersærkerne, bliver 1. 7. ("emjudu ulfhednar")
en orkeslös gentagelse af 1. 5. ("grenjudu berserkir"),
hvor-imod 11. 7—8 i förbindelse med hinanden give et ret
skaldisk billede, når ulfheènar opfattes som "vargstakkar":
’bryn-jerne (ulfheftnar) hylede, idet sværdene klirrede (imod dem,
— et slags koncert). Man kunde indvende, at
ulveskindsbrynjer sagtens var så blöde, at de ikke gav genlyd, når
sværdene klirrede imod dem. Man må vel dog forestille sig,
at ulvebælgene, når de var trukne af dyrene, for det meste
udstoppedes og törredes, uden på en kunstig made at
blöd-göres og garves, og benyttedes til brynjer som sådanne. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
