- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Elfte Bandet. Ny följd. Sjunde Bandet. 1895 /
24

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24 Brim: Vers i ’Noregs konunga sögur\

var det en selvfölge, at når sværdenes tunge slag faldt på
dem, måtte der knage svært i dem, hvorom emja træffende
kunde bruges ftfr. isl. "skrjáfa": Cleasby & Vigf. og "skrjála":
BH.). Endog garvede ulveskindsbrynjer, hvis sådanne fandtes,
måtte give genlyd af sværdenes stöd.

Kap. 22. Samme digter (Glymdr. 7.).
Jeg har for störste delen gengivet KG.’s förklaring af
dette vers (Nj. IL 380—88 jfr. 964—68), da jeg ikke fuldt
ud kunde slutte mig til FJ.’s fortolkning (Krit. stud. s. 76
—79). Især finder jeg "nidar-varga-sandinens-lundr" noget
betænkeligt, og "lögäis-eiäs-lœbrautar-fverrir" er, skönt
lig-nende kendinger ikke ere ualmindelige, vel fyldig til at være
ret tiltalende, skönt ingenlunde forkastelig, da Hornklove i
Glymdrápa netop med flid synes at bruge länge og fyldige
kendinger. På den anden side kan jeg ikke indse andet, end
at kendingerne: "sandmens-byr" og "lœbrautar-lád" kunde
godt bruges om en längs söen beliggende landstrækning (jfr.
’sjávar sida’), hvorimod förklaringen ’en ö’ synes mig mindre
sandsynlig; men at den ’söstrækning’, hvorom talen er, hvis
denne opfatning er rigtig, var beliggende på öen Man, kunde
o jo vel indrömmes.

Kap. 24. Eildr Hrolfsdottir (Lausav.).
L. 3. Den ændring jeg har foreslåt (’höldar’ f. ’hölda’)
er vel ikke betydelig, hvis Hkr.’s læsemåde hölda var at
foretrække for 0T.’s hörcfa (o: ’Hörda’), men må dog vel
opgives, da et udsagnsord härma neppe förekommer i hele
literaturen undtagen i udtrykket "barma sér", ’lamentari’
(BH.). FJ. har behandlet dette halvvers i Krit. stud. (s. 94
—95) og föreslår at læse pågældende verslinie således:

"horskum hörda barma".
Imod ændringen "horskwm" (f. "horskan") er der intet at
indvende (når "barma" tages som substantiv), og må anses
nödvendig. Af læsemåderne hölda og hörcfa må det sidste
da også uden tvivl gives fortrinet, skönt man ikke kender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1895/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free