Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrland: Ordforklaringer. 55
fremmest længden, man har villet betegne. Således, hvor
selvlydene er oprindelig länge: crökwöth (§71, smL vor udtale
af ordbog) samt hoUsáár (§ 3); derimod mangler tegnet i
\ághk0p (§ 29), hvor selvlydens lœngde dog er lige så
utvivl-som som i witœ, wytœ (§ 87) og sysœl (§ 90), skönt
mær-kerne över i og y ikke tör tages for tonetegn *). Framdeles,
med regelret2) forlœngelse: lágh (§ 29, fire gange), skoot
(87) og /orlotæs (§ 84, to gange)3), jf. mandsnavnet
Rég-nald (30) af Reginwald. Umuligt er det heller ikke, at er
(d. e. œr) i det ved förkortning opståede akkér (57), i Eriks
lov, akkarœ, gml svensk akkiæri og akkiœr, — forskelligt
fra er i tunder (60) og hyalmei^fol (71), — fra farst af har
haft läng eller i al fald halvlang selvlyd, sml. vor udtale
f. e. af uvqjr. Derimod mangler ’ i de anferte efterled
-fotes(es) og -wol, og der skrives Ao/feáár (§ 3). Hvor lidt
man deraf kan slutte, at selvlyden i disse tre ord aldrig har
vœret läng 4), fremgår allerede af, at Flensborg by lov (§ 74)
har Aoo¾aar 5).
Enkelte former vidner om tidlig fremspirende
provinsialismen det vil her sige: jyskheder, sœrlig senderjyskheder.
Jeg sigter til forlœngelsen af selvlyden for ved nd og Id i
ord, hvor d siden forsvandt som selvstœndig lyd. Således
pÜánd (§ 76), nu på halveen udtalt pqjn eller piyn6). Frem-
’) Ogs& det latiniserede (h)ora (menten ere, § 84 og 79) har
naturligvis haft läng selvlyd.
a) Wimmer Oldn. lœsebog4 s. XVm.
* *) or er, som sœdvanligt, sammenslynget; men ’ står tydelig över o*
Udtalen stemmer ganske med den af Hägerup5- s. 23 under for angivne.
Ogsä fra Sœland (Holbœks amt) kender jeg sammensœtningeme formtåt
(formiddag), forklt (forklœde), udtalte med långt, trœktonet å, som af före.
— fo(r)loå8 har derimod nu tonen på sidste stavelse (Holb. amt).
•) Om wol jf. Åno. 1885 s. 277—88.
’) AM. 455 har kun én gäng (Valdis lov 2, 12 slutn.) hol med
for-doblings(lœngde)-tegn.
•) Hagerup1 i § 87; P. K. Thorsen anf. skr. s. 64. Lyden forkortes
vel i förbindelser som 1 pund hed, jf. "tria pund farine(œ)" i Slesv. stadsr.
§ 82, hvor der m&ske dog er spor af ot længdetegn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
