Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Dyrlund: Ordforklaringer.
hvert med sin reglementerede hovedpynt, der for i ser ud
som tonetegnet, for y som oftest er samme tegn med en prik
på nederenden; her kan altså ikke blive tale om særlig
tone-tegning. På den anden side er visse medlydstegn: S (den
större form for det korte s), x og især g sædvanlig
smyk-kede med en halefjer, der undertiden nærmer sig issen af et
understående selvlydstegn og derved kan blive vildledende.
Mest tvivlsomme er tilfælde, hvor skråstregen fremtræder som
umiddelbar fortsættelse af inderstregen i a (måske også i e).
Hvad er nu meningen med dette tonetegn: betegner det
tonelængden (kvantiteten) eller tonefaldet (akcenten)? For
Latinens vedkommende overvejende det sidste, som dog for
en stor del faldt sammen med den förste, især da man næppe
heller dengang har gjort sig nogen samvittighed af i
prosa-sprogets udtale at forlænge en kort, betonet selvlyd (i emoy
nego o. m. desl.). Måske med en enkelt undtagelse *), står
tegnet kun över den betonede selvlyd i flerstavelsesord, hvori
det förekommer både i ordets stamme, f. e.: crátes, náuim(em\
infámis (§ 89), herédes (§ 49), recédat^-ere)] stágnumy étnptor,
interérnptus, osténdere; imponere7 nubere communis (§ 59),
som i böjningsformer, f. e.: quolibet (§ 3 slutn.), conseruáre,
inuadiáverit (§ 43), ponderáto, citátus, seráta o. fl. 1., habére7
respondére, og ved afledsendelser: inhabitátor (§ 37),
ciuitá-fem(is), temeráriöj duodêno, coloni (§ 69), securis (§ 23 og 65).
Ikke alene stadig érnerit, men også émere (§ 50 og 70) jf.
néget (§ 70) og sml. répelit (§ 43; stregen ved en fejltagelse
över r); stadig thelonêum (§ 30 og 75 f.; jf. græske former
med £*); exáctor (§ 21), men exactore (§ 88) = pistöres
(§ 32); monêta (§ 31 og 32), men monetárius (§ 31).
Anderledes forholder det sig med de i teksten omspredte
danske (eller fordanskede) ord: her er det åbenbart först og
!) Forholdsordet a synes noglo gange at ha ve tonetegn. — I hiis (§ 23)
udtrykkes længden ved fordobling som ofbere i aktstykker fra 14:de
hund-redår (hijs).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
