Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Dyrlund: Ordforklaringer.
aktstykker, om "burgenses infra quatuor portas tnanentes", om
"omnes in villa (infra cingulam suæ villæ) vnanmtes" o. s. fr.,
hvorved forstås de, som har fast ophold inden for portene
o. s. v. Dette må da överföres på Hedebys borgere (vel
ikke blöt de husejende jf. § 16), hvoraf folger, at "réækning"
må være en stedsbetegnelse; men det er aldeles
utænke-ligt, at det nogensinde skulde være faldet en Nordbo (eller
en Tysker) ind at kalde en bydel (rode), selv om den nok så
meget havde haft præget af et skattedistrikt, for en
reg-ning! Under alle omstændigheder bliver det derfor en meget
langtrukken og knudret tråd, der muligvis knytter bylovens
"réækning" til de senere angelske "regnskop&mixiÜ" (-mænd)1).
Der er da heller ingen mangel på forsog på ad anden
Tej at klare oprindelsen af det ord, hvortil undersogelsen
nu er indskrænket, og hvis betydning i virkeligheden er
given ved sammenhængen. Gehejmearkivar Jörgensen har
endog hele to forklaringer 2): af oldn. rœkja eller af réka
erendi, altså i ethvert tilfælde en for mange, men i övrigt
bægge lige umulige. réka måtte på dansk nodvendigt haft
vr (jf. vrak og wrœkœ i lovene); rœkja vilde aldrig fået œ.
Det nytter ikke at beråbe sig på, at dœtr (dotre) nu hedder
dœttere (Hagerup) eller dœtr er (Kok); thi dette er en yngre,
særlig udvikling, hvori gängen formentlig har været denne:
först afslappedes dotter til dœtter som efterled f. e. i "Tyrkel
Tossdetter" (1479), dernæst brugtes denne form også
ene-stående, og til sidst trængte den sig fra ental ind i flertal,
ligesom omvendt i bornholmsk 0 fra flert. (dotra) er trængt
ind i ental dotter) 3). Det lönner sig derfor ikke at
under-soge, om en hvilken som helst art af æmbedskreds nogen
sinde på dansk kunde været kaldet vrœkning eller regtning.
’) Hagorup1 s. 98; A. D. Jörgensen anf. st. s. 34 f. med vedhæng s.
44 f. af regnskaber fra 1660-66.
2) Åno. 1872 s. 296 og 309 b, 1880 s. 34.
3) Angelsk flertal klœr for kler (jf. nutid klœr af at klå kla) er
vist-nok væsenlig rigtig forklaret af Kok I 320,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
