Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrland: Ordforklaringer. 61
Et skridt nærmere til sandheden er de forfattere *) nåede,
som henvise til vört navneorcf rœkke, husrække; men jeg
kan ikke godkende Kolderup-Rosenvinges, på det
holsten-ske "rea?" [mellemnedertysk reke] st0ttede formodning, at
"reækning" er "et plattysk ord".
Lad os i den anledning kaste et blik på betegnelsen éœ.
At denne har været til stede i det til grund liggende
handskrift, kan vi med sikkerhed hverken bekrœfte eller benægte.
I modsætning til de fire sidste, står rigtignok de fire förste
bogstaver i ordet klos op ad hinanden; dette kan være
til-fældigt eller være fremgået af en stræben efter at holde de
to selvlydstegn tæt samlede (jf. det sammenslyngede co i
AM. 455 og smi. sáår i vört handskrift), men er måske
dog snarere en folge af, at afskriveren har forefundet tvende
œ1 har glemt det ene og så har nöjedes med at knibe et
tonetegnet e *) ind imellem B og œ (jf. é i Régnaldzburgh).
Hvad betyder nemlig dette éœ? Efter min mening — ikke
en mellemlyd 8) mellem e og œ, men — to œ (der så ofte
förekommer i Flensb. bylov) d. v. s. ét långt æ.
Var nu ordet nedertysk, vilde det sikkert haft långt e.
Ej heller har jeg i ældre eller nyere tysk fundet nogen til
rakning svarende form med en i den givne förbindelse
pas-sende betydning. I dansk moder os tidlig en række
navne-ord på -ning; således i de i Lunds ordbog benyttede
lov-værker: ftestning, gœrning, testning, Musning, lof ning,
skelning, wirpning. Disse er alle dannede af udsagnsord
(stammen i navneform), og det samme gælder réœkning, der er
*) K. Eosenvinge i Gamle d. love V 625, Chr. C. Lorenzen i Åno. 1859
s. 248.
a) Tonetegnet går fra toppen af k hen över œ ned til c og bliver
der-ved noget lœngre end sœdvanlig. På lignende made skråner det ferste
tone-tegn i akkérhååld fra h hen över r til e.
8) Om en sådan lyd mellem 0 og y menes med t0ykt, t0ycht i Plensb.
bylov § 42 og 43, tör jeg ikke afgöre. Dermed må jævnfares vt sleykkes i
St. Knuds gildeskrå A 24 (P 28) efter det i forrige stykke omtalte
handskrift, som her vistnok gengiver ældre skrivebrug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
