- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Elfte Bandet. Ny följd. Sjunde Bandet. 1895 /
62

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62 * Dyrlund: Ordforklaringer.

udgået fra oldn. rekja i betydning strække sig (i rummet),
en betydning, der dog kun kendes fra ostnordisk. Navnlig
förekommer den oftere i de gamle svenske love, f. e.
Up-landslagen (handskrift fra omtrent 1300): "swa lanct han
(urfiældær) rœkkir" *); Jyske lov 1, 26 har i överfart
be-mærkelse: "swa framærlik sum hans goz rœkkœr". Hvad
formen angår, har navneform, som det forudsættes af rékr
ning, haft läng selvlyd; forlængelsen er uden tvivl lige så
gammel som bortkastelsen af j\ sml. bl. a. sœlœ i J. lov og
Flensb. bylov; rœkœ udvikler sig dog forskellig i nörrejysk
og, i al fald til dels, i sonderjysk. I bægge forkortedes
selvlyden tidlig (eller måske bevarede den sin oprindelige
korthed) i nutids ental for ved r (rœkker); men, medens i
J. 1. (3, 26, hvor ordet har indvirkende betydning) denne
form er trængt ind i navneform: "ma krympæ oc rœkkœ" et
lem, vedbliver denne til den dag i dag i sonderjysk at have
läng selflyd: rœk 2). For mig er netop denne modsætning:
rœkœ—rœkkœ—rœkk (nörrej.),
rœkœ—rœk (sonderj.)

et vidnesbyrd om rigtigheden af det indtryk, vi faar ved
gennemlæsningen af Jyske lov og Flensborg bylov efter de
ældste handskrifter: at bortfaldet af det ubetonede ende-e (æ)
var tidligere på gled i Sönder- end i Nörrejylland 3).

Endnu ét. Hint "in illo réækning" lærer os formentlig,
at navneordet har været folt som hanköns, hvad der torde
lægge et lod i vægtskålen for samme opfattelse af enkelte
andre, for tvivlsomme ansete, former *). Derimod er hverken

*) Schlyter Sv. gl. lagar III 243, jf. 247: "swa lankt hans byœland til
rœkkir" og VH 76 (Gutalag); "rœkkir sik" II 197 (0stg0talag).

a) Hagerup2 s. 147. Anderledes Kok I 129 og Varming i § 2ia

3) Jf. O. Nielsens fortale til Gamle jyske tingsvidner s. XXV ff., hvor
for resten en anden opfattelse seges gjort gœldende.

*) Wimmer Navneordenes böjning i œldre dansk s. 27 £ (jf. Eydqvist
V 32 f.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1895/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free