Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Dyrland: Anmälan.
kunde bruge den udvidede sætningsforbindelse (sml. M. § 230 a):
nej det er mig, der er det! som i virkeliffheden forudsætter
spörgs-m&lsformen "er det mig, som er et skarn ?* Liges&, nar i Den
gamle skade kursmeden erklærer kærlingen,: ej vil jeg kurere en
heks, og det er I! P& den anden side bruger Wessel også "det
er mig, ham; er det jer?" ganske som vi; med andre ord: i
mod-sætning til Holberg, står Wessel i denne henseende på et rent
dansk ståndpunkt1).
Ved "det er han" siges altså hvad nogen er; ved "det er
ham" derimod, hvem der er noget (eller nogen). Allerede
Höjsgård i § 1763 har S0gt at klare forskellen; men om det nærmere
indhold af hint "hvad" se nu M. s. 325 Vild. Hermed hænger
det sammen, at på spörgsmålet: hvem af jer er portner? svares
al tid: (portner) det er jeg\ derimod på spörgsmålet: hvem af jer
er portneren (eller Jensen)? svares sædvanlig: (portneren eller Jensen)
det er mig. En hertil sigtende, men næppe tilstrækkelig begrænset,
bemærkning er fremsat af Broberg i hans Manuel de la langue
danoise (1882) s. 260, og derfra oversat i Poestions Die kunst die
dan. spr. schnell zu erlernen s. 78 2).
Forraelen "det er mig7* o. s. v. er i övrigt dobbelt mærkelig,
fordi den har dannet udgangspunktet for en läng3), endnu ikke
afsluttet, udviklingsrække, i hvilken stedordenes
afhængigheds-former stadig har trængt og trænger nævneformen længre tilbage.
Som sædvanug har jysk et godt forspring (Varming § 365 ff.). På
et enkelt punkt begynder dog denne ström at brydes af en anden:
"det var vi borgerfolk, der betale" lægger Carit Etlar i munden på
en kobenhavnsk madamme (Livets konflikter 1844 s. 182); "det
var ikke vi to, men I andre, han mente" o. desl. herer jeg stadig
navnlig af jyskfiadte personer. Dette hænger sammen med den
gamle, i sproget dybt indgribende, stræben efter sparsora omgång
med böjningsformer ved af to eller flere ved mening og udtale nöje
forbundne ord kun at böje det sidste (mandens, en stor manas,
kongen af Danmarks, en og tyvende o. s. v.). "Ingen af 1
hálv-hyntinger" hedder det i Hvessinge gildeskrå fra slutningen af 16:de
hundredår (Kalkar II 136 a). Hermed stemmer hvad en jysk
lands-bjrpræst i den nyeste tid siger "til I Harboorebeboere", at herren
vil kalde "J efterlevende" 4). Fremdeles: med "vi" mener jeg alle
vi andre sofolk6); folge "vi andres eksempel" (1888). Om end det
*) Se Wessels Samtl. skr. 1787 I 156 f., 288, II 254, 829, 883.
a) P. nœvner i fortalen Broberg blandt sine kilder, men blev ikke des
mindre i et dansk blad rost for sin "fine iagttagelse"!
*) Holberg har allerede "den dame–––var hende sel v" (De usynlige
1, l) = Wessel "den Orgon — — var mig" (II 885) = Hertz "det barn var
dig" (Lyr. og dramat, digt. I 186) o. s. fr. Mellemtrinnet dannes af
tale-sprogets: den skurk, det var ham, der ätter er sammendraget af: det er ham,
der var d. sk. = han var skurken.
4) i Berl. Tidende 1893 nr 279 s. 2.
¾) Eusebius Lieht i Sören Bast og kompagni, Ålborg 1886 s. 280.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
