Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Olrik: Anmälan.
er f. eks. en viking Liserus, med hvem Hadding på Odins
opfordring indgik fostbroderskab. Sa fik Rydberg den tanke, at Liserus
betød Lýsir (hvad der er sproglig umuligt) og gjorde ham til
"lys-bringeren" — "Heimdal den hvideste af aserne". Porf. omdøber
ham til Odin, og vi læser iblandt Odins-myter (s. lx): "As Lysir,
a rover of the sea, he [Odin] helps Hadding", — skönt han ikke
hedder Lysir, og skönt selve den "enöjede gubbe" star ved siden
af som en fra vikingen forskellig person. Et andet eksempel har
vi i Erik den målspage, der hos Sakse og Islændingene er en
yderst menneskelig helt fra det sydvestlige Norge, men hos
Rydberg er en dublet af Svipdag, der opsøger sin fortryllede fæstemø
i jætteverdenen. I "Folk-lore Index , afsnittet om
dødsforestillin-ger, finder vi denne Eriks oplevelser ved det danske hof opførte
som en "dublet" af Torkel Adelfars rejse til Udødelighedslandet.
Rejsen går hos Sakse fra Stavangerfjord til Roskilde, og adskillige
danske og norske småøer nævnes i den! Mon den virkelig er på
sin plads i en index over dødsriget? Endnu skal jeg blot nævne,
at forf. opfører flere træk i Eriksagaen, der skal pege mod
dødsriget, f. eks. de danske hofmænds rænker mod den fremmede;
samme forhold forekommer som et hovedmotiv i Halvdan
Brane-fostres saga, som mere underordnet i Orvarodds, Ån buespænders
og vist flere af fornaldarsagaerne. — Jeg vilde ønske, at forf. helt
havde kunnet göre sig fri for forudfattede meninger og give en
liste alene over de "accidents", som virkelig findes i Sakses
fortællinger; dette vilde sikkert have været alle folkemindeforskere
mere nyttigt. Som arbejdet nu er, svæver det imellem de nyere
engelske forskeres omhyggelige sammenstilling af alle de virkelig
foreliggende træk og så de ældre slægtleds mytekonstruktioner.
Jeg ønsker Mr. T. P., at han i kommende arbejder må vinde
endnu mere af sine landsmænds dyd: agtelse for virkeligheden.
Jeg har haft adskillige indvendinger at göre mod bogen; dog
vil jeg til slutning. vende mig til bægge forfattere med tak. Det
er påskönnelsesværdigt, at de med stort arbejde har gjort Sakse
lettere tilgængelig for forskerne af folkedigtning; og selv den der
i forvejen er kendt med værket, vil gærne søge til dem og
råd-spörge om forståelsen af det enkelte sted. Også fra en anden side
svnes forfatterne mig at vække vor interesse og fortjæne vor tak.
For nordiske forskere har det betydning at se Sakse behandlet fra
andre udgangspunkter end de sædvanlige; forff. tegner os en
folkedigtning nærmest bundende i almenprimitiv kultur, den særlige
karakter af dansk eller nordisk sagnhistorie taber sig, Hroars og
Helges faderhævn f. eks. nævnes som afsvækket form af
Lancelot-sagnet. Sakses egen historikergerning ser anderledes ud, målt
med engelsk literatur end med dansk; vi hører ikke stort om
Absalons livsopgaver eller den række andre samtidsforhold, der har
fremmet Sakses værk; men det 12:te årh. males os som den tid,
hvor de nationale digtninger trænger frem i den romerske bog-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
