Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0
Olrik: Anmälan. 79
hele rækken af islandske kilder om Harald Hildetand). Den anden
digtning, Starkads død, har jeg med vilje forbigået blandt
"Resultater" af min almindelige undersøgelse, og gemt dem til en særlig
granskning. Forf. kan altså med en vis ret tilfqje den på min
liste; men han skulde da blot have tilföjet den på den danske og
ikke på den islandske side. — Endelig forkaster forf. min sætning,
at Sakse går ud fra den danske overleverings kongerække og deri
indfojer de norröne sagn ("there is no proof that ne began with a
purely Danish list, as Dr. O. seernes rather to consider"). Forf.
giver så ikke et bevis, men kun et "possible arrangement" i modsat
retning; men samtidig leverer han. uafvidende det smukkeste bevis
for min sætnings rigtiglied ved at aftrykke min sammenstilling af
danske kilder forøget med det islandske Langfedgatal: her kan
hver se for sine öjne, at Sven Ågesön ikke afviger fra Sakse i en
eneste konges plads, medens den islandske overlevering må lægges
i den ynkeligste Prokrustesseng, når den skal følges med Sakses
række; den får nemlig følgende ordning: 2, 13, 15—18, 8—10,
3—5, 7, 14, 19—20. — Men hele denne drøftelse af Sakses
fremgangsmåde gör vi måske bedst i at lade ligge, og ikke tage den
op, för det er fastslået med gensidigt samtykke, hvilke af Sakses
overleveringer der er danske og hvilke der er norsk-islandske. Hvis
jeg i så henseende har pådraget mig skyld ved kun at udsende
den almindelige del af min Sakseundersøgelse, håber jeg inden fa
måneder at kunne göre bod med at fremlægge 2. del af "Sakses
oldhistorie" med den særskilte behandling af hvert sagn’).
Om det mytologiske afsnit skal jeg fatte mig kortere. Det
gengiver stadig Rydberg, således at forf. forkaster enkelte af hans
tydninger men slår sig til ro med de fleste af hans mere
væsen-lige sammenstillinger; desuden handler et indledende og et
afsluttende stykke om mytedannelsen i det hele. Disse betragtninger
grunder sig på nyere engelske videnskabsmænds opfattelse af
myterne som en mængde forsøg på forklaring af naturlivet, foregående
stadig hos folkeslag med primitiv kultur. Forf. har næppe været
sig klart bevidst, hvor langt hele denne tankegang ligger fra det
uhyre gudeepos, som Rydberg konstruerer, hvor myterne aldrig far
lov til at være det de er på folkemunde, men omdøbes til en lille
vanskabt del af de rydbergske myter. — Forf:s store forkærlighed
for disse hypoteser vilde endda være forholdsvis uskadelig, om den
indskrænkede sig til den paragraf, der hedder The Myihology; men
vi finder Rydbergs forklaringer med alle deres sprogfejl ¾anvendte
i tekstens noter, og alle de mytologiske afsnit af Fdlk4ore Index
optager dem på lidet heldig måde. Det er endda en uskyldig
förnöjelse at opregne en række af Sakses Fröia-myter (på Rydbergs
autoritet), skönt Sakse slet ikke kender gudinden Fröja; men det
er værre, når Rydbergs hypoteser udgives for Sakses tekst. Der
*) Denne er senere udkommet (efteraaret 1894). (Tilf. i korr.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
