Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Falk: Nekrolog.
samme vei folgte Asbjörn sen og Moe i sine gjenfortællinger af
norske eventyr, hvis sprog og stil udmerker sig ved en egte
hjemlig klang, samtidig med at den gode smag aldrig krænkes.
Som bevægelsens teoretiker optraadte Knudsen med sit
programskrift "Om Lydene, Lydtegnene og Retskrivningen i det norske
Sprog", trykt i tidsskriftet Nor i 1846, — to aar för I. Aasens
literære debut. Siden den tid har Knudsen været utrættelig i at
hamre sine synsmaader ind i publikum. Et sterkt fremstod fik
\hans maalstræv, da Björnson med "Arne" (1858) sluttede sig til
det. Et udiorligt indlæg for den dansk-norske maalsag har P. Voss
leveret i tidsskriftet "Vor ungdom". En frugt af Knudsens
virksomhed .er stiftelsen af "Norsk retskrivningssamlag", som "virker
for en enklere og mere lydtro skri vem aade i tilslutning til den
stigende norskhed i skrift og tale".
Da den Knudsenske sprogreformation vistnok er mindre kjendt
udenfor Norges grænser, tör en kortfattet fremstilling af dens
hovedtræk hævde sin berettigelse ogsaa i en nekrolog. Hovedvægten
lægger Knudsen paa ordforraadets gebet, hvor danismer udskilles
og gir plads for norske ord, f. eks. nabo for granne, neg for
korn-kjærv, trusel for trugsm&l. Fremforalt hader Knudsen
germanismerne, hvem han har viet en særegen behandling: "Tyskhet i norsk
og dansk" (1888, 293 s.). Alle tyske præfixer (an, be, bi, er, for,
ge, hin) og suffixer (agtig, bar, en, haftig, hed, ige, inde, isk, ken)
erklæres i agt og ban. Samme korte proces gjör Knudsen med de
övrige fremmedord: se navnlig "Norsk biandkorn" og "Skolen og
fremmedordene".
"En saa vidt muligt omfattende og righoldig udstilling at
det norske folks hele ordforraad for tiden", hvorunder indgaar et
et ikke lidet antal af helt ubrugelige, men af forfatteren anbefalede
ord, har Knudsen git i sit hovedverk "Unorsk og norsk eller
fremmedords aflösning" (1881), et arbeide paa hen ved tusen sider. Ved
sit rige udvalg af gode norske ord hentede fra literaturen og
bygde-maaJene, ligesom ved sine oplysninger om aflösningsordenes brug
blandt folket, er denne bog et værdifuldt hjelpemiddel for alle
skrivende nordmænd. En stor del af Knudsens forslag vil sikkert
i tidens löb helt eller delvis trænge gjennem; "nytte" er jevngodt
med "benytte", "öge" bedre end "foröge", "styre" bekvemmere end
"bestyrelse". Et afgjort fremskridt er det, naar Knudsen har gjort
mange af vore lange og slæbende, unationale ord överflödige
(anerkendelsesværdig = værd af påskjönne). Endelig er der blandt
de nylavede ord enkelte, som nok kan bli en berigelse af sproget,
ligesom flere saadanne nydannelser jo allerede har vundet hævd,
t. eks. bakstræver (konservativ), fesiå (dyrskue).
Men Knudsen mangler den finere sprogsans, han tar stadig
for haardt paa sproget. I sin iver efter konsekvens henfalder han
fort væk til smaglösheder. Hos ham gjælder ingen adskillelse
mellem gammelt og nyt, saasnart det blot lar sig paavise, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
