Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Nygaard: Kan er være part. expl.?
nogle ord, der skal udhæves, er stillede foran relativet,
medens forresten relativet er brugt i det væsentlige som ellers.
Dette lader ikke til at have vundet synderligt medhold.
Saaledes har Oxførderordbogen under er A. V:
"the few following instances are rare and curious, er
þú, er ek, er mér, er hón; and are analogous to the Germ.
der ich, der du, I that, thou that; in Hm. 1. c. "er" is
al-most a superfluous enclitic, eyvitar fyma er madr annan
skal, Hm. 93; sáttir þínar er ek vil snemma hafa, Alm. 7;
ójafnt skipta er þú mundir, Hbl. 25; þrár hafdar er ek hefi,
Fsm. 50; audi frá er mér ætlud var sandi orpin sæng, SI.
49; laugavatn er mér leidast var eitt allra hluta, 50; œrr
ertu Loki, er þú ydra telr, Ls. 29, cp. 21, Og. 12, Hkv.
2, 32; troll, er þik bita eigi járn, Isl. II 364."
I Fritzners ordbog 2:den udg. (1886) I 3462 bemerkes:
"Oftere synes er at være tilföiet et nominativ eller
akkusativ, der ikke udgjör del af nogen sætning, men hvis
anvendelse er at forklare ved en ellipse, medens hele udtrykket
maa forklares som et udraab: hundr er snyst aptr til sinnar
spýju (= lat. canis revertitur ad vomitum suum 1. 20; Vulg.
canis reversus ad suum vomitum) Horn. 22J (2 Petr. 2, 22);
hinn versti þræll er lagdist med dóttur hans Herv. 311i9;
Svi-durr ok Svidrir er ek hét at Sökkmimis o: som jeg kaldtes hos
S., Grimn. 50; allt illt þat er ek gerdi med þinni áeggjan Horn.
1945; hamingjor einar þær er í heimi ero, þó þær med jötnum
alast Vafþr. 49; þrár hafdar er ek hefi til þíns gamans, en þú
til mins munar Fjölsv. 50; lauga vatn er mér leidast var eitt
allra hluta Sól. 50; sáttir þínar er ek vil snemma hafa ok
þat gjaford geta Alv. 7 jvf. 6; rifja rétti er þú munt, rekkr!
fá, ef þú mér i krymmor kømr Hjörv. 22; skúa tvá, er mér
Skafnörtungr gaf, þvengum er hann þar nam o: se to sko,
som S. gav mig, som han da berövede deres remme, Fld.
III, 9; ójafnt skipta (infinitiv) er þú mundir med ásum lidi,
ef þú — o: hvor ulige du vilde dele folket mellem æserne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
