Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nygaard: Kan er være part. expl.? 119
hvis, du — Hárb. 25. Udtalelser af samme beskaffenhed,
skjönt deres forstaaelse synes falde vanskeligere, ere folgende:
eyvitar firna er madr annan skal þess er um margan gengr
guma Hm. 94; audi frá er mér ætlud var sandi orpin sæng
Sol. 49."
Gering siger i Glossar pag. 38x (1887):
"die ursprl. anaphorische bedtg tritt noch an einigen
stellen zu tage, wo rr, scheinbar abundierend, im einfachen
satze ein vorangesteltes Satzglied wieder aufnimt: ójafnt skipta
er þú mundir med ásum lidi ungleich verteilen, so würdest
du unter den asen das volk Hrbl. 25, 2, vgl. ferner Grm.
50, 2; Alv. 7, 2, Háv. 93, 2, H. Hv. 16, 5. 18, 5. 22, 5."
Disse forklaringer maa vække indvending. At et ord
med saa udpræget betydning skulde kunne bruges ganske
som en udfyldende part., er höist usandsynligt.
Oxforderord-bogens udtalelser er merkelig ugreie. Háv. 93 (94) antages
relativet for en "almost" superfluous enclitic, uden at der
gives nogen antydning af, hvad der kunde skjule sig i dette
"næsten". Forresten ser det ud, som om forf. overalt alene
ser den egenhed, at i en adjektivisk relativsætning, hvor
relativet er knyttet til et pers. pron., kan dette gjentages i
relativsætningen. Men flere af de citerede steder f. ex. S61.
49, 50 kan dog ikke have nogetsomhelst dermed at gjöre.
Gering taler om relativets oprindelige "anaforiské"
betydning. Hvis dermed menes, at partiklen skulde kunne
bruges i den enkelte sætning forat gjenoptage et foranstillet
sætningsled eller knytte det til det folgende, maa dertil
be-merkes, at dette ingen stötte har i det norröne sprog. Der
er, saavidt jeg ved, intet spor af en saadan anvendelse.
Relativet bruges paa mange maader, men dets funktion er altid
at knytte et underordnet udsagn til hovedudsagnet, man ser
det aldrig forbinde ledene i samme sætning.
Fritzners mening, at der kan statueres et udraab, kunde
blot paa enkelte steder bringes til at passe. Den slags ellipse,
ABKIY TÖB NOBDI8K FILOLOGI XII, NT FÖLJD VIII. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
